Intense forhandlinger: Stor Superliga-transfer nærmer sig

Randers FC tæt på at lande Vito Hammershøy-Mistrati efter lange forhandlinger

Mistrati er på vej til Randers FC. Foto: Jens Dresling
Mistrati er på vej til Randers FC. Foto: Jens Dresling

Efter langstrakte forhandlinger ser Hobro ud til at slippe én af klubbens ombejlede offensive kræfter.

Ekstra Bladet erfarer, at Randers FC og Hobro er tæt på at nå til enighed om en overgang for kreatøren Vito Hammershøy-Mistrati.

Randers FC har hen over sommeren forsøgt at lokke Edgar Babayan retur i flokken, men den transfer er for nu strandet, da Hobro har afvist et tilbud på to mio. kr.

Sideløbende har forhandlingerne omkring Vito Hammershøy-Mistrati løbet, og Hobro har vist sig mere medgørlige.

I nedryningsgyset mod Vejle åbnede Vito Hammershøy-Mistrati scoringen med en drømmetræffer. Foto: Jens Dresling
I nedryningsgyset mod Vejle åbnede Vito Hammershøy-Mistrati scoringen med en drømmetræffer. Foto: Jens Dresling

Mistrati er på vej ind i det sidste år at kontrakten i Hobro, og han har internt i klubben ikke lagt skjul på, at han føler, at han efter to sæsoner har aftjent sin værnepligt i klubben.

Det hjælper Randers FC nu på vej, og der skulle være principiel enighed om en overgang, der udløser 1,2 mio. kr. og så kan Hobro tjene yderligere penge via klausuler.

Dermed er Randers FC for alvor ved at strikke en konkurrencedygtig offensiv sammen, der ikke er så afhængig af eftertragtede Saba Lobjanidze.

Oppe foran er Alhaji Kamara hentet ind efter sit flotte forår i Vendsyssel FF, og på midtbanen er østrigske Simon Piesinger udset til at lukke hullet efter Nicolai Poulsens farvel. Dertil kommer kantspilleren Tosin Kehinde.

For Hobro betyder salget af Vito Hammershøy-Mistrati, at klubben mister en vigtig brik i offensiven, og spørgsmålet er om det er første afgang af mange. Emmanuel Sabbi, Pål Alexander Kirkevold og Edgar Babayan tiltrækker sig alle interesse udefra. Torsdag signalerede Pål Alexander Kirkevold ønske om at skifte til OB.

Se også: AGF bruger Stage-millioner: Henter ung forsvarer

Se også: Efter nedtur: - Det har kæmpe konsekvenser

Se også: Aldrig set før: Brutalt slagsmål i Superligaen

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere