Kritiske timer i FC Nordsjælland: Hjulmand topkandidat i storklub

Anderlecht har de seneste dage haft afgørende forhandlinger med Kasper Hjulmand

Kasper Hjulmand ser ud til at blive næste dansker i Belgien, hvis FC Nordsjææand vil slippe ham. Foto: Jens Dresling
Kasper Hjulmand ser ud til at blive næste dansker i Belgien, hvis FC Nordsjææand vil slippe ham. Foto: Jens Dresling

Flirten mellem Anderlecht og Kasper Hjulmand er ved at udvikle sig til en stormende forelskelse.

Den belgiske avis Het Laatste Nieuws slår nu fast, at danskeren er den absolutte topkandidat til trænersædet i Anderlecht.

Kasper Hjulmand er både fredag og lørdag spottet i Bruxelles sammen med sin agent Allan Bak samt repræsentanter fra den absolutte top i den kriseramte belgiske traditionsklub.

Møderne har været positive for danskeren, der nu står som den absolutte ønskekandidat for Anderlecht, der dog stadig holder den erfarne hollænder Fred Rutten i en backup-position. Der er nemlig ikke garanti for, at det lykkes at få forhandlingerne med Hjulmand til at falde i hak.

Den helt store hurdle er nemlig Hjulmands nuværende arbejdsgiver, FC Nordsjælland.

Kasper Hjulmands aftale i Farum udløber til sommer, og FC Nordsjælland har længe ønsket at forlænge aftalen med manden, der personificerer klubbens spillestil og kærlighed til talenter.

Selv om der er kort til udløb, så forlanger FC Nordsjælland et beløb omkring en mio. euro for at lade Kasper Hjulmand gå før tid, og det er ved at udvikle sig til det helt store stridspunkt i sagen.

Anderlecht er ikke indstillet på at betale så mange penge for at få en træner så kort tid før udløb.

Se også: Anderlecht-direktør flirtet med Hjulmand-tanke

Se også: Fodboldens forhadte regler: Nu skal de laves om

Se også: Arnesen må hyre svigersøn for at få ønske opfyldt

Frank Arnesen er ny teknisk direktør i Anderlecht. Den folkekære fodboldmand kommer til en klub i problemer. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Intl. fodbold - 20. dec. 2018 - kl. 17:13 Storklub i knæ: Kaos venter dansk legende

45 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere