29 år efter EM-dramaet: Jeg fortryder min strategi

- Jeg fejlede med min strategi over for danskerne, erkender Hans van Breukelen om sin stærkt provokerende krigsførsel i EM-semifinalens straffesparkskonkurrence

Hans van Breukelen forsøger at psyke Flemming Povlsen, og det fortryder han i dag. Foto: Ole Steen
Hans van Breukelen forsøger at psyke Flemming Povlsen, og det fortryder han i dag. Foto: Ole Steen

I de minutter fremkaldte han voldsomme følelser hjemme foran de mange tv-skærme, blandt de ellers fredelige roligans på Nya Ullevi i Göteborg og ikke mindst nede på plænen hos de modstandere, der havde været fire minutter fra at booke finalebilletten i ordinær spilletid.

For hvor var han dog provokerende, Hans van Breukelen, den hollandske målmand, der brugte hvert et sekunds mulighed for at irritere de danske skytter i den straffesparkskonkurrence, der blev EM-semifinalens nerveflænsende klimaks.

Først var det Henrik Larsen, der fik et par ord med på vejen, og så kom turen i den grad til hans tidligere holdkammerat i PSV Eindhoven, Flemming Povlsen.

Van Breukelen stod nærmest på selve straffesparkspletten, klar til at psyke, Povlsen skubbede ham i brystet, keeperen trak sig tilbage, men begyndte så igen at gestikulere. Den spanske dommer, Soriano Aladren, kaldte dem sammen til en snak, mens kommentator Preben Elkjær rasede over hans manglende, gule kort.

Også Lars Elstrup fik gloser med på vejen som tredje dansker, før Kim Vilfort som fjerde danske målscorer fik dommeren til at holde hollænderen væk.

Så blev den konstant psykende målmand endegyldigt straffet. Med sine egne våben. Af en iskold Kim Christofte, der trak tiden, rettede på bolden igen, tog et kort tilløb - og fintede van Breukelen væk.

De to danske helte fra straffesparkskonkurrencen, Peter Schmeichel og Kim Christofte, fejrer sidstnævntes kølige kasse. Foto: Ole Steen
De to danske helte fra straffesparkskonkurrencen, Peter Schmeichel og Kim Christofte, fejrer sidstnævntes kølige kasse. Foto: Ole Steen

Fodbold-Danmark kan 29 år senere måske finde lidt glæde i, at det nederlag – og især hans egen præstation i slutfasen – har naget den nu 64-årige Hans van Breukelen.

Det bekræfter han i en telefonsamtale med Ekstra Bladet.

- Hm, jeg kan ellers ikke lide at tale om den kamp. Jeg foretrækker at tale om sejre, prøver han med et lille grin, før tilståelsen falder:

- Min strategi duede desværre ikke ved den lejlighed, og jeg har flere gange siden tænkt på, at jeg skulle have valgt en anden. Jeg er nemlig sikker på, at et par af de danske skytter var godt forberedt på min opførsel.

Peter Schmeichel snupper superstjernen Marco van Bastens straffespark og baner vejen til finalen. Foto: Ole Steen
Peter Schmeichel snupper superstjernen Marco van Bastens straffespark og baner vejen til finalen. Foto: Ole Steen

Især føler han, at han skulle have ageret anderledes over for Flemming Povlsen og Lars Elstrup.

- Flemming kendte mig fra PSV Eindhoven (89-90, red.), og Lars Elstrup spillede for Feyenoord (86-88, red.). De kendte mig begge godt fra Æresdivisionen og vidste, hvordan jeg altid prøvede at påvirke straffesparksskytter. Jeg prøvede ALT for at få dem til at miste koncentrationen.

- Bagefter har jeg tænkt en del over, at jeg ville have forvirret dem mere, hvis jeg intet havde gjort i situationen, fortæller Hans van Breukelen og indrømmer, at Christofte fangede ham til sidst.

- Ja, han snød mig. Jeg var ikke sikker på, hvor han ville sparke. Jeg havde ellers fået tips fra et par folk om, hvor de danske skytter ville sparke, men her blev jeg lidt forvirret og tog den forkerte beslutning.

Hans van Breukelen fejrer europamesterskabet i 1988, hvor han snuppede et straffespark i finalen mod Sovjetunionen. Foto: AP/Ritzau Scanpix
Hans van Breukelen fejrer europamesterskabet i 1988, hvor han snuppede et straffespark i finalen mod Sovjetunionen. Foto: AP/Ritzau Scanpix

Men hele forløbet fra 11-meterpletten står for ham i ærgrelsens skær.

- Jeg havde jo hænder på de to første straffespark fra Henrik Larsen og Flemming Poulsen. Elstrup snød mig lidt, for han plejede for Feyenoord at sparke til den anden side for målmanden.

- Din selvtillid dropper lidt, når du har været tæt på, men ikke har reddet nogen af sparkene, siger han og uddyber:

- En straffesparkskonkurrence vil altid være et psykologisk spil, der handler om, hvem der er stærkest mentalt. Og så handler det om strategi.

- På det sidste punkt fejlede jeg. Min metode havde ellers virket, da vi vandt EM i 1988 og i perioden frem til 1992 i Æresdivisionen. Mange spillere i ligaen kendte mig og jeg dem, så der var virkelig tale om psykologisk krigsførelse. Den var jeg stærk i.

Straffekongen

Mens Hans van Breukelen blev den lille mod danskerne i 92-finalen, var han ved flere andre, store finaler omvendt udslagsgivende på straffespark.

Da Holland vandt EM fire år tidligere, i 1988, reddede han i finalen et straffespark fra Sovjetunionens Igor Belanov. Et straffespark, han selv begik. Holland vandt 2-0 på mål af Ruud Gullit og pragtmålet af Marco van Basten.

Og han havde tre danskere med sig, da PSV Eindhoven samme år også gjorde sig til europæiske klubmestre med sejr over Benfica. Efter den målløse finale skulle det afgøres fra pletten, og såvel Ivan Nielsen som Søren Lerby scorede, før Hans van Breukelen reddede afgørende til 6-5 i triumfen, som også Jan Heintze var del af.

Johannes Franciscus "Hans" van Breukelen, 64 år, spilled for FC Utrecht, Nottingham Forest og PSV Eindhoven (1984-94) med hvem han seks gange vandt mesterskabet.

Han spillede 73 landskampe fra 1980–1992.

Forretningsmand, fodbolddirktør i FC Utrecht og med I PSV-ledelsen 2010-2016.

Teknisk direktør i det hollandske fodboldforbund 2017-18.

De regerende europamestre var storfavoritter mod Danmark, vedstår han.

- Men vi spillede ikke nogen god semifinale. Det gjorde danskerne derimod. De var kommet ind i en god rytme og arbejdede hårdt for hinanden. Det var et stærkt kollektiv krydret med et par store individualister.

Henrik Larsen blev dansk topscorer ved slutrunden. Her fejrer han sin scoring til 1-0 mod Holland. Foto: Kim Agersten
Henrik Larsen blev dansk topscorer ved slutrunden. Her fejrer han sin scoring til 1-0 mod Holland. Foto: Kim Agersten

- I pokalfodbold, som en slutrunde jo er til sidst, vil der altid komme den slags overraskelser, men måden, danskerne vandt på efter at være kommet med på et afbud, var virkelig spektakulær. Og det var meget fortjent, siger van Breukelen.

Han talte ikke med Peter Schmeichel i Göteborg, men til en EM-lodtrækning i Nice i 2014 havde UEFA kaldt en række af Europas store målmænd sammen, og bagefter gik en flok af disse ud for at spise sammen, og her fik Hans van Breukelen lejlighed til at udveksle minder med sin danske kollega.

Hans van Breukelen trækker lod til kvalifikationen til kvalifikationen mod EM2016 i Nice. Ved samme lejlighed fik han genopfrisket minder fra 1992 med Peter Schmeichel. Foto: Lionel Cironneau/AP/Ritzau Scanpix
Hans van Breukelen trækker lod til kvalifikationen til kvalifikationen mod EM2016 i Nice. Ved samme lejlighed fik han genopfrisket minder fra 1992 med Peter Schmeichel. Foto: Lionel Cironneau/AP/Ritzau Scanpix

- Det var en virkelig hyggelig aften, hvor vi også fik lidt at drikke, og det er altid sjovt, når målmænd er samlet, for fortidens store redninger bliver altid lidt bedre med alderen, fortæller han med et grin.

- Den slutrunde var jo i øvrigt et fantastisk gennembrud for Peter Schmeichel, der bagefter fik en meget stor karriere i Manchester United. Han står vel som en af historiens allerbedste målmænd.

Lyder det anerkendende fra den kyndige kollega, der altså måtte se danskeren spille finale efter sin egen mislykkede mentalmanøvre.

Sådan gik det Danmark i 1992.

Det danske landshold kom med til slutrunden i Sverige som følge af Jugoslaviens udelukkelse på grund af krigene i landet og blev historiens mest overraskende europamestre efter finalesejr på 2-0 over Tyskland.