Annonce:
Annonce:

Barças uskønne behandling: Blev gjort til syndebuk

Martin Braithwaites ophold i Barcelona udviklede sig i sidste ende til et sandt mareridt. Men den danske angriber lod sig ikke kue, selvom han til sidst nærmest var persona non grata i den catalanske storklub

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Med sit opsigtsvækkende skifte i februar 2020 blev Martin Braithwaite den bare femte dansker i historien til at trække en Barça-trøje over hovedet.

Selvom transfervinduet ganske vist var lukket flere uger forinden kunne en særregel alligevel tillade et skifte fra den spanske bundklub Leganés til mægtige FC Barcelona.

En dispensation åbnede døren på klem for en usædvanlig og bemærkelsesværdig transfer med en esbjergenser i hovedrollen. En skadet Ousmane Dembélé så ud til at være ukampdygtig i mere end fem måneder, og derfor kunne Barça og den daværende træner Ronald Koeman kaste snøren ud efter Braithwaite.

Varm velkomst
Braithwaites præstationer på det sagnomspundne Camp Nou var på én og samme tid enormt imponerende og en smule mærkværdige.

Annonce:

Den nu 31-årige dansker fremstod i nogle situationer som et fremmedlegeme på Koemans stjernespækkede mandskab, selvom han i perioder alligevel virkede til at være et træfsikkert supplement til Lionel Messi og co. i det catalanske angreb – i modsætning til f.eks. den franske stjerneangriber Antoine Griezmann.

Braithwaite modtog da også en varm velkomst fra de catalanske tilhængere.

Esbjergenseren blev sågar sammenlignet med Barças tidligere svenske topangriber Henrik 'Henke' Larsson, der selv som målfarlig indskifter i 00’erne slog sit navn fast på de kanter.

Men genkomsten af klubbens nuværende præsident, Joan Laporta, og det efterfølgende trænerskifte, som bragte Barça-legenden Xavi tilbage til Barcelona, blev dog begyndelsen til enden for Braithwaite.

doc79djse399kx1i3cn5sa 

Frosset ud
Braithwaites ophold hos Blaugrana endte som bekendt med en uskøn strid.

Den danske angriber blev i slutningen af august sidste år ramt af en alvorlig knæskade, og Braithwaite formåede aldrig rigtigt derefter at kæmpe sig tilbage i varmen.

Efter Xavis tiltrædelse stod det hurtigt klart, at den ellers så stålsatte esbjergenser ikke længere havde en fremtid på Camp Nou.

Annonce:

I lange perioder virkede det direkte usympatisk, når Barça-ledelsen bevidst og ganske udspekuleret lækkede historier til den spanske presse om, at danskeren allerhelst burde se sig om efter noget andet.

Braithwaite var med andre ord persona non grata i Barcelona. Han blev frosset ud.

Artiklen fortsætter under billederne ...

doc7megagr03sk9eurneaw

doc7gzroirdcaq1htp6tidq

Smædekampagne
Allerede i Koemans regeringsperiode på Camp Nou var der historier i medierne om, at Braithwaite var blevet milliardær på at investere i ejendomme i Guds eget land. Men selvom den danske angriber selv bl.a. benægtede, at han ligefrem skulle figurere på Forbes (amerikansk erhvervsmagasin, red.) berømte liste over verdens rigeste atleter, så var skaden sket.

Barcelona var i økonomiske vanskeligheder og var derfor nødt til at skære gevaldigt ned på de astronomiske spillerlønninger. Og Braithwaite var én af dem som klubben valgte at fokusere på.

Annonce:

Kilder fra den spanske presse, som til daglig følger den catalanske storklub tæt, fortæller til Ekstra Bladet, at en udspekuleret Barcelona-ledelse via medierne arrangerede en form for smædekampagne, hvor den danske angriber uden hold i virkeligheden blev portrætteret som en grådig milliardær, der trodsigt nægtede at forlade Barça uden en klækkelig kompensation.

Braithwaite

Laporta var desperat for at finde en syndebuk, og Braithwaite stod bl.a. for skud.

Danskerens popularitet blandt Barça-fansene forsvandt som dug fra solen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

- Fodbold er desværre også forretning

Kilder fra den spanske presse, som Ekstra Bladet har været i kontakt med, beretter, at Braithwaites løn end ikke udgjorde et reelt problem sammenlignet med mange af de andre superstjerners svimlende gager. Men grundet Barça-ledelsens lækkede historier blev han alligevel stemplet som egoisten, der ikke ønskede at hjælpe sin klub.

Braithwaite krævede i virkeligheden bare, at de kontraktlige punkter blev overholdt – i en usikker tid med en verdensomspændende epidemi.

Braithwaite havde to år tilbage af sin kontrakt, men Barça ville prompte skille sig af med den danske angriber uden at betale den fulde kompensation, som ville løbe op på et tocifret millionbeløb.

Annonce:

Længe så det ud til, at forhandlingerne var gået i hårdknude. Men i september på transfervinduets sidste dag valgte den tidligere Esbjerg-spids at skifte til lokalrivalerne fra Espanyol. Kontrakten med Barça var revet over.

Braithwaite modtog angiveligt 400.000 euro – knap tre millioner danske kroner – for at smutte.

Hvis han stadig skulle være i spil til Kasper Hjulmands VM-trup, var han nødt til at skifte arbejdsgiver.

doc7kuxpmufvf43hp2l9ix 

Selvom Barça havde sparet to års løn, slap de ikke for at sende Braithwaite ud af klubben med en pose penge. Om end det var billigt sluppet for Barcelona.

Da det hele var kommet lidt på afstand, valgte Braithwaite at kommentere det kaotiske forløb.

- Tog jeg det som mobning? Det ved jeg faktisk ikke. Men jeg synes, det er vigtigt, at man altid tænker på andre folks mentale helbred, forklarede Martin Braithwaite i september til den fremmødte presse i den danske landsholdslejr.

Om det beskidte spil, der kørte i kulisserne, sagde han:

Annonce:

- Sådan er det. Jeg ved, hvordan tingene fungerer i den her verden. Fodbold er desværre også en forretning. Men heldigvis har jeg også noget erfaring, som gør, at man ikke altid skal være følelsesmæssigt involveret i de her ting. På mange måder kan jeg kun trække lidt på smilebåndet over alle de ting, der er foregået i kulisserne.

doc7no98jwq1brdbyljnv2

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: