Annonce:
Annonce:

Bendtners VM-powerranking: - Elsker ALT ved dem

Ekstra Bladets VM-ekspert ser frem til kvartfinalebragene og giver på forhånd sit bud på, hvem der står bedst, nu hvor VM-slutrunden for alvor spidser til

Ekstra Bladets VM-ekspert, Nicklas Bendtner, fortæller om sammenholdet, der er på landsholdet: 'Det er ikke kampene, der binder holdet sammen. Det er alt det, fansene ikke ser,' fortæller han

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Neymar, Mbappé, Messi? Eller kommer Ronaldo ind fra bænken og stjæler det hele?

Der venter nogle vilde kampe de kommende dage, og hvis de udfolder sig, som jeg tror, så bliver det kun endnu vildere derfra. Som det ser ud nu, er der dog to nationer, der skiller sig ud i min verden. Uanset hvad er det kæmpe spændende!

Her er min powerranking forud for de fire VM-kvartfinaler:

Ekstra Bladets VM-ekspert, Nicklas Bendtner. Foto: Tariq Mikkel Khan
Ekstra Bladets VM-ekspert, Nicklas Bendtner. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Nicklas Bendtners VM-powerranking

 

1. Brasilien

Jeg kan lige så godt sige det, som det er. Jeg elsker alt ved Brasilien. Landet, livsglæden, spillestilen, maden, strandene, damerne. Der er fandme ikke det, jeg ikke kan lide ved Brasilien.

De er også min nuværende etter, men bliver pustet i nakken af nummer to på min liste. Der er ikke noget, der tyder på, at de stopper. De har set absolut bedst ud sammen med Frankrig, og derfor tror jeg også meget på, at det er dem, der ender med at stå i finalen.

VM-kvartfinale fredag klokken 16.00 mod Kroatien

 

2. Frankrig

De kunne lige så godt være min nummer ét, for hvor har de seriøst spillet godt. De har virkelig fået det til at fungere, selvom man måske godt kunne have frygtet, at de mange individualister ville ende med at ødelægge det for dem.

Og så kommer vi bare ikke uden om Kylian Mbappé. Han er jo den, der har absolut mest X-factor som enkeltspiller ved det her VM. Det er helt vildt, hvor god han er. Jeg spår ham og hans holdkammerater til at gå i finalen mod Brasilien.

VM-kvartfinale lørdag klokken 20.00 mod England

 

3. Portugal

De har været lidt den her 'outsider-nation', hvor man godt var klar over, at de havde nogle alvorligt gode spillere, men man var også i tvivl om, hvorvidt de kunne få det til at klikke. Men det må man bare sige, at de har gjort!

De spiller jo en helt sindssyg god kamp mod Schweiz i 1/8-finalen, hvor alt bare fungerede for dem, og det imponerede mig virkelig. Derfor ryger de også helt op som nummer tre på min liste.

VM-kvartfinale lørdag klokken 16.00 mod Marokko

 

4. England

Jeg synes, England har leveret, hvad man kunne forvente. De har ikke spillet sprudlende, men har alligevel haft rigtig fine momenter. Og så er der særligt én ting, der glæder mig.

De gør det, som jeg længe har håbet ville ske - smidt de lidt ældre spillere ud og i stedet brugt de unge. Phil Foden og Jude Bellingham kan du bare ikke spille uden. De er så dygtige, og hvis de ikke er superstjerner allerede, så bliver de det snart. Omvendt har England nogle defensive udfordringer, og jeg tror, midterforsvaret får det svært mod de franske stjerner.

VM-kvartfinale lørdag klokken 20.00 mod Frankrig

 

5. Argentina

Argentina er nået til kvartfinalen uden for alvor at imponere mig. Men jeg sidder samtidig med fornemmelsen af, at de har to gear mere. Dem har vi bare ikke set endnu.

Derfor har jeg også en tro på, at de for alvor stempler ind i turneringen på det rigtige tidspunkt og sætter Holland på plads med en god præstation. Men indtil da kan de ikke få en højere placering end nummer fem på min liste.

VM-kvartfinale fredag klokken 20.00 mod Holland

 

6. Marokko

Jeg kan rigtig godt lide Marokko som hold. De havde en klar plan mod Spanien og holdt sig til den. Det kan godt være, de var lidt uheldige med ikke at indkassere mål, men de har virkelig stolet på deres taktik og hinanden. Det er derfor, de er nået så langt.

For deres vedkommende tror jeg dog, at eventyret slutter her. Der er Portugal simpelthen for stærke, men der er pluspoint for et stærkt VM indtil nu.

VM-kvartfinale lørdag klokken 16.00 mod Portugal

 

7. Kroatien

Der er ingen tvivl om, at de har den rette rutine og en række ældre spillere, der ved, hvad det handler om. Men det var kun med nød og næppe, at de kom videre, og jeg tror simpelthen ikke, at de har stængerne til at kunne hamle op med hold, der er bedre.

Derfor slutter det også her for Kroatiens vedkommende. De har ikke det, som det kræver for at kunne gøre en forskel - og slet ikke i et opgør mod Brasilien.

VM-kvartfinale fredag klokken 16.00 mod Brasilien

 

8. Holland

De har ikke imponeret mig overhovedet. Der er ingen tvivl om, at de har en masse fantastiske foboldspillere, som jeg ville elske at have på mit eget hold, men jeg sidder stadig ikke med følelsen af, at Holland har meget mere at komme med.

Der var på forhånd lagt op til, at Memphis Depay skulle ham, der gjorde forskellen for dem, men han er næsten lige kommet tilbage fra en skade, og jeg tror ikke, han er der endnu, hvor han kan gøre det, han tidligere har gjort for dem.

VM-kvartfinale fredag klokken 20.00 mod Argentina

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Hvis folk ønsker Ellemann det godt...
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: