Hævnen er sød! Og den kan komme på mange måder.
Ved VM i 2010 reddede Luis Suárez bolden på stregen med hænderne mod Ghana, der brændte det efterfølgende straffespark og senere tabte kampen og var færdige ved VM.
Lige siden har den vestafrikanske nation haft et stort horn i siden på Suárez og Uruguay.
Og selvom de fredag forspildte muligheden for at tage hævn, da de tabte med 2-0 til netop Uruguay, fejrede mange ghanesiske fans alligevel dagens resultater med fest og sang.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sydkorea havde besejret Portugal i gruppens anden kamp - og Uruguay måtte derfor tage flyet hjem sammen med ghaneserne til sidstnævntes store fryd.
De uruguayanske spillere gik amok efter det chokerende exit. Læs den historie her.
Flere medier skriver således, hvordan Ghanas fans fejrede nederlaget som en sejr efter kampen. Og i flere videoer på Twitter høres fans råbe "Uruguay home!" og "Korea, Korea!".
Artiklen fortsætter under opslaget ...
Efter 12 års venten fik Ghana altså den hævn, de har tørstet efter siden den kontroversielle episode ved VM-kvartfinalen i 2010.
En yderst bizar hævn måske - men dog en fejring værdig.
At det så betyder, at de selv må rejse hjem efter gruppespillet - ja det ser fansene tilsyneladende stort på. Så længe det også gik ud over Luis Suárez og co.
Situationen i Qatar - på under tre minutter
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hvad tjener de danske VM-stjerner? Med Ekstra Bladet+ får du et unikt indblik i lønhierarkiet på landsholdet. Få det fulde overblik over samtlige spillere LIGE HER.
--------- SPLIT ELEMENT ---------