Annonce:
Annonce:

Bizart spansk VM-mareridt

Spanierne tangerede og slog kedelige VM-rekorder med nedturen mandag aften til Marokko

Alejandro Balde, Pedri, Carlos Soler og Aymeric Laporte ser til og græmmer sig, mens mareridtet udfolder sig mod Marokko. Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix
Alejandro Balde, Pedri, Carlos Soler og Aymeric Laporte ser til og græmmer sig, mens mareridtet udfolder sig mod Marokko. Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Sergio Busquets opgivende attitude sagde mere end 1000 spanske skældsord.

Han havde brændt sit straffespark mandag aften mod Marokko i VM-1/8-finalen og traskede nu tungt op mod midtercirklen, hvor en gruppe mindst lige så slukørede holdkammerater ventede.

Sekunder senere vippede Achraf Hakimi bolden i nettet og ekspederede sensationelt spanierne ud af turneringen.

Og dermed understregede marokkanerne, hvad de godt vidste i Spanien allerede inden lotteriet fra 11 meter-pletten: at Spanien bare ikke er gode, når en VM-kamp skal afgøres derfra.

Nedturen var spaniernes fjerde i VM-historien - ud af fem mulige.

Så ringe har intet andet hold nogensinde klaret sig ved VM.

Fem gange har Spanien været i en straffesparkskonkurrence

1986: Kvartfinalen til Belgien - tabt 5-6 efter en enkelt afbrænder. Belgierne scorede på alle forsøg

2002: 1/8-finalen mod Irland - vundet 3-2 efter to afbrændere. Irerne brændte tre forsøg

2002: Kvartfinalen til Sydkorea - tabt 3-5 efter en enkelt afbrænder. Sydkoreanerne scorede på alle forsøg

2018: Kvartfinalen til Rusland - tabt 3-4 efter to afbrændere. Russerne scorede på sine fire forsøg

2022: 1/8-finalen til Marokko - tabt 0-3 efter tre afbrændere. Marokkanerne scorede på tre ud af fire forsøg

Annonce:

Spanierne er sammen med Argentina det land, der flest gange har været i en straffesparkskonkurrence. Men argentinerne er omvendt stærke, når det gælder den form for afgørelse. De har vundet fire ud af fem konkurrencer.

En anden bizar detalje omkring den spanske nedtur er de tre afbrændere.

Luis Enrique trøster Sergio Busquets. Den spanske landstræner var i midtercirklen, da Spanien i 2002 først slog og siden tabte til henholdsvis Irland og Sydkorea på straffespark. Han sparkede aldrig selv dog. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
Luis Enrique trøster Sergio Busquets. Den spanske landstræner var i midtercirklen, da Spanien i 2002 først slog og siden tabte til henholdsvis Irland og Sydkorea på straffespark. Han sparkede aldrig selv dog. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Det er sket før i historien, at et hold brænder tre spark. Danmark prøvede det eksempelvis mod Kroatien for fire år siden.

Men kun én gang før i historien er det sket, at et hold brænder alle sine tre første spark - og slet ikke formår at score.

Det skete i 2006, hvor Schweiz røg ud til Ukraine i Köln efter en dræbende forestilling, der var endt uden scoringer de første 120 minutter.

Intet hold har endnu prøvet at brænde mere end tre spark i samme straffesparkskonkurrence ved et VM.

Tre brændte forsøg i samme konkurrence

Ti forskellige hold har misbrugt tre gange i en straffesparkskonkurrence ved VM - og i alle ti tilfælde er holdet røget ud.

 

1990: Jugoslavien taber kvartfinalen til Argentina med 2-3

1994: Mexico taber 1/8-finalen til Bulgarien med 1-3

1994: Italien taber finalen til Brasilien med 2-3

2002: Irland taber 1/8-finalen til Spanien med 2-3

2006: Schweiz taber 1/8-finalen til Ukraine med 0-3

2006: England taber kvartfinalen til Portugal med 1-3

2014: Chile taber 1/8-finalen til Brasilien med 2-3

2018: Danmark taber 1/8-finalen til Kroatien med 2-3

2022: Japan taber 1/8-finalen til Kroatien med 1-3

2022: Spanien taber 1/8-finalen til Marokko med 0-3

Det var i øvrigt kun anden gang nogensinde, et afrikansk hold stod i en straffesparkskonkurrence ved VM. Ghanas nedtur til Uruguay i 2010 var den første.

Der har været 32 straffesparkskonkurrencer siden indførelsen af konceptet i 1982. Altså 64 deltagende hold.

Annonce:

Af dem har europæiske hold taget de 42 pladser, mens Sydamerika har taget 13.

Tre gange har et hold udenfor de to dominerende kontinenter vundet en straffesparkskonkurrence. To af gangene over Spanien...

  • Sydkorea over Spanien i 2002
  • Costa Rica over Grækenland i 2014
  • Marokko over Spanien i 2022

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Han arbejder for lidt og tjener for meget
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: