Annonce:
Annonce:

Chokerende seertal: Stor modstand mod VM

Seertallene tikker nu ind fra flere åbningskampe ved VM i Qatar, og de tyske tal er opsigtsvækkende

De tyske seertal er ligeså skuffende, som det de de tyske spillere præsterede på banen mod Japan. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
De tyske seertal er ligeså skuffende, som det de de tyske spillere præsterede på banen mod Japan. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

De tyske fodboldfans vender ryggen til VM-slutrunden i Qatar.

Under ti millioner (ca. 9.230.000 red.) tyskere valgte at se landets åbningskamp mod Japan ved VM i Qatar.

Det kan måske lyde af mange, men det er chokerende lavt i forhold til hvor mange, der plejer at følge det tyske mandskab i det fodboldgale land, der har 83 millioner indbyggere.

Det skriver det tyske medie Bild på baggrund af tal fra det tyske tv-selskab ARD.

Til sammenligning var der ved VM i Rusland i 2018 ingen af de tre gruppekampe, der havde under 25 millioner seere pr. kamp.

Det kan muligvis relateres til kampens tidspunkt, da den blev fløjtet i gang klokken 14 onsdag eftermiddag, men det har ikke stoppet de tyske seere før. Ved VM i Sydafrika fulgte 22 millioner tyskere landsholdets gruppekamp mod Serbien, der dengang startede 13.30.

De tyske seertal, der kan tolkes som en stor modstand mod VM-slutrunden, understreges af en opsigtsvækkende afstemning i avisen Bild.

Annonce:

Bild har i en afstemning spurgt deres læsere, om det tyske mandskab burde rejse hjem fra slutrunden, og holdningen er klar.

466.000 tyskere deltog i afstemningen, og 48 procent mente, at landsholdet burde rejse hjem fra Qatar. Desuden var der 35 procent, der mente, at spillerne skulle bære One Love-armbindet på trods af sanktioner.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den tyske midtbanespiller Leon Goretzka under nederlaget mod Japan. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Den tyske midtbanespiller Leon Goretzka under nederlaget mod Japan. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix

Tysk protest
Tyskland har forud for slutrunden været et af de lande, der har udtrykt størst utilfredshed med Qatar som værtsland for verdensmesterskaberne i fodbold.

Landet var også en del af de nationer, som ønskede at bære One Love-anførerbindet under VM i Qatar, men ligesom Danmark bøjede de sig for FIFA's krav om at droppe det. Men holdet formåede alligevel at lave en stille protest.

Annonce:

De tyske spillere valgte nemlig at holde sig for munden, da mandskabet stillede sig op til holdfotoet før kampen. En handling, som man kun kan tolke som et symbol på, at FIFA og Qatar holder spillerne og de udenlandske fodboldforbund i et jerngreb, hvad angår symboler og budskaber under slutrunden.

Artiklen fortsætter under billedet...

Tysklands protest under holdfotoet før kampen mod Japan. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
Tysklands protest under holdfotoet før kampen mod Japan. Foto: Ina Fassbender/Ritzau Scanpix
 

Tyskland tabte på forbløffende vis den første kamp i gruppespillet 2-1 til Japan.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er reelt straffrit at sjofle almindelige menneskers hårdt tjente penge bort
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: