Efter to uger samlet havde de danske landsholdsspillere mandag mulighed for at komme lidt ud af hotellet og også lave andet end at være på træningsanlægget.
De havde fået en fridag. De fleste spillere valgte at deltage i en let træning og tog en tur i storcenter. Det fortæller DR-reporter Kresten Mosbæk på tv-stationens hovedkanal.
- Vi ville gerne vide, hvor denne her udflugt var henne. DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, synes jeg, var lidt nærig med informationerne. Han sagde, at det er fortroligt, men helt genialt så er en af mine kolleger ude i et storcenter. Dem er der mange af i Doha, fordi det er rigtig varmt.
- Så ser han Kasper Dolberg, Andreas Skov Olsen, Joakim Mæhle og en hel masse andre fra holdet bare gå rundt i et meget stort og tomt mall, siger Kresten Mosbæk.
Desuden er der quiz for spillerne om aftenen.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra DBU om spillernes fridag, men de er endnu ikke vendt tilbage.
Onsdag spiller Danmark deres afgørende kamp mod Australien. Alt andet end en sejr sender Danmark ud af VM allerede i gruppespillet. Hvis Tunesien også vinder, skal Danmark sørge for at ende på en bedre målscore for at tage gruppens andenplads.
Begge kampe begynder onsdag klokken 16.
Det er sjældent set, at man sender en skadet spiller til pressemøde, men det er altså, hvad Danmarks kommende modstander Australien har valgt at gøre inden skæbnekampen onsdag
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hvad tjener de danske VM-stjerner? Med Ekstra Bladet+ får du et unikt indblik i lønhierarkiet på landsholdet. Få det fulde overblik over samtlige spillere LIGE HER.
--------- SPLIT ELEMENT ---------