SIKKE EN tarvelig omgang.
Danmark har nu tøffet rundt i 180 minutter i Qatar, og jeg kan da godt blive i tvivl om, om det kun er Kasper Hjulmand, der har svært ved at finde sig til rette her.
Jeg ser mindst en håndfuld andre, der slet ikke har fundet sine fødder i ørkenstaten.
DET HANDLER ikke om at tabe til et af verdens bedste landshold. Det må man forvente, når man er Danmark. Jeg savner såmænd bare at se et dansk hold, der ligner det, som har spillet de seneste år under Kasper Hjulmand.
Jeg savner spillelyst, gode idéer og et genkendeligt koncept. Hvor er det gode presspil? Hvor er de hurtige kombinationer, der fører til chancer? Og hvor er modet til at udfordre?
Alt det, som gjorde Kasper Hjulmands landshold til kæledægger under EM for halvandet år siden.
JEG KAN IKKE finde det. Slet ikke, hvis jeg tager kampen mod Tunesien med. Og det gør jeg. For på det lune Stadium 974 i kampen mod Frankrig var der også bare markant forskel på spillerne på de to hold.
Det var superstjerner mod statister. Idoler mod roadies.
Det var som at se Hanne Boel spille om kap med Beyonce.
SKULLE MAN være i tvivl om forskellen på de to hold, var det bare at lytte til tilskuerne. Der var ikke mange, der skreg som teenagere til en popkoncert, når Christian Eriksen havde bolden. Kylian Mbappé derimod …
Nogle procenter af de 42.860 på Stadium 974 var helt sikkert passionerede omkring deres eget landshold, men resten var der for underholdningen – som teatergængere. De var ikke kommet for at se Danmark. Og Danmark var ikke kommet for at underholde dem.
Ti gode, danske minutter kunne fansene og os andre få til en start, men derfra var franskmændene bare for stærke, for hurtige og for teknisk dygtige. De fem-ti minutter omkring Andreas Christensens mål var også opmuntrende, men er det nok?
DET MENER jeg ikke. Og jeg insisterer på, at jeg ikke er unfair her.
Jeg kigger på præstationen, og jeg ser på, hvad man kan forvente af et landshold, der har spillet forventningerne op. Danmark er blandt verdens ti bedste. Det kunne man ikke se mod Frankrig – og det var da slet ikke til at få øje på mod Tunesien.
Heldigvis for Danmark er chancerne for at gå videre stadig fine. En sejr over Australien skal der til, og så skal franskmændene hjælpe med at tage point fra Tunesien. Det sidste har Kasper Hjulmand ikke indflydelse på, men han skal også finde sig nogle reelle løsninger.
LANDSTRÆNEREN FAMLER ét sted: På den forreste plads i sit system. Han kan slet ikke finde den rette angriber, og det er et problem.
Kasper Dolberg blev helt skrottet efter sin indsats mod Tunesien, mens Andreas Cornelius kæmpede i en halvleg mod Frankrig, og Martin Braithwaite da også lige fik et skud.
Der er angribere nok i truppen – lige nu er der bare ikke nogen, der er god nok.
--------- SPLIT ELEMENT ---------