Der gik ikke lang tid fra Mathew Ryans koks mod Argentina i VM-ottendedelsfinalen, til at FCK-kollegaen Kamil Grabara loggede på Twitter og sendte en hilsen til australieren.
En ikke særlig venlig en af slagsen.
Artiklen fortsætter under opslaget ...
- Det må helt sikkert have været politik, lyder det ironisk fra polakken med henvisning til, at Mathew Ryan i et interview med TV 2 spekulerede i, at Kamil Grabara blev foretrukket i FCK-buret i slutningen af efteråret af politiske grunde.
- Jeg føler mig hårdt ramt af, at jeg ikke spiller i øjeblikket i forhold til det, som jeg har vist, siden jeg kom til klubben. Jeg føler lidt, at det er politiske grunde, der gør, at jeg ikke spiller, lød det fra Mathew Ryan til TV 2 SPORT inden afgangen til VM.
Mathew Ryan forærede et mål til Argentina i ottendedelsfinalen, da han tabte bolden under en dribletur i eget felt.
De australske fans var tilfredse med holdets indsats, men ærgerlige over nederlaget til Messi og Argentina efter 'dumme fejl'
Tweetet føjer blot endnu et kapitel til sagaen om de to kombattanter, der begge tidligere har talt åbent om det iskolde forhold.
Ekstra Bladet har rettet henvendelse til FC København for at få en reaktion på Kamil Grabaras stikpille til kollegaen, men kommunikationschef Jes Mortensen oplyser, at man håndterer sagen internt.
I forbindelse med Mathew Ryans udsagn om at den manglende spilletid skyldes politik, svarede sportsdirektør Peter Christiansen dog ganske klart over for TV 2.
- For det første kan vi endnu en gang slå fast – og gerne én gang for alle - at holdet i FCK altid er sat ud fra sportslige vurderinger fra cheftræneren og intet andet.
- Politik, transferplaner eller noget som helst andet har intet med det at gøre og kommer aldrig til at have det, skrev han i en mail til TV 2 Sport.
Kamil Grabara er også til VM med Polen, som møder Frankrig i ottendedelsfinalen søndag. Han kom med på et afbud, da en af Polens øvrige målmænd måtte melde fra med en skade.
Du kan læse meget mere om det dårlige forhold mellem FCK-spillerne nedenfor.
Vild FCK-duel: - Behøver ikke være bedste venner
Målmandskrig: Stjerne reagerer på skjult sviner
Ryan afslører iskoldt forhold til Grabara