Annonce:
Annonce:

Første gang i 32 år: Mexico ude efter gruppespillet

For første gang siden 1990 er Mexico ikke med i ottendedelsfinalerne ved VM trods 2-1 over Saudi-Arabien

Luis Chavez scorede et smukt frisparksmål for Mexico, der trods en imponerende indsats røg ud af VM. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Luis Chavez scorede et smukt frisparksmål for Mexico, der trods en imponerende indsats røg ud af VM. Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Mexico gjorde en hæderlig indsats for at gå videre fra gruppespillet og forlænge sin imponerende stime af ottendedelsfinaler ved VM.

Men trods en sejr på 2-1, et stort overtag og et drømmemål mod Saudi-Arabien er slutrunden forbi for Mexico.

Samtidig med Mexicos sejr vandt Argentina nemlig 2-0 over Polen, som lige akkurat sniger sig med videre på en bedre målscore end Mexico.

I ottendedelsfinalerne skal polakkerne møde Frankrig, som vandt Danmarks gruppe, mens Australien står over for Argentina. Saudi-Arabien må ligesom Mexico rejse hjem.

Seneste gang, Mexico ikke var med i knockoutkampene, var i 1990, hvor landet slet ikke deltog ved VM. Fra 1994 og frem har ottendedelsfinalerne været endestationen for Mexico.

Annonce:

Nu må mexicanerne se resten af slutrunden fra sofaen. Mange af landets tilhængere var ellers mødt op i Qatar for at overvære deres landsmænds forsøg på at gå videre.

Vilkårene var dog svære efter nederlaget til Argentina og det uafgjorte resultat mod Polen.

Men mod Saudi-Arabien fik mexicanerne endelig foldet sig ud, og sejren kunne nemt have været flere mål større, end den endte.

Anden halvleg var tre minutter gammel, da Henry Martin scorede Mexicos første mål ved slutrunden fra tæt hold efter et hjørnespark.

Det satte i den grad mexicanerne i gang. Luis Chavez fordoblede føringen med et af VM's bedste mål med en smuk frisparksperle.

Og efter 2-0-målet var han såmænd tæt på at gøre det igen i det mexicanske chanceorgie, der burde have kastet endnu en scoring af sig.

Faktisk fik mexicanerne bolden i nettet yderligere to gange, men begge mål blev annulleret af dommerteamet for offside.

Annonce:

En overgang stod Polen og Mexico helt lige i både point og målscore, og derfor så det ud til, at fairplay-regnskabet ville blive afgørende i polsk favør.

Men et sent mål af saudiarabiske Salem Al Dawsari gjorde den paragraf ligegyldig, og i stedet gik Polen videre på grund af færrest tilladte scoringer.

Mexicos klart bedste indsats ved VM blev også den sidste.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er kvindens krop - ikke juristernes
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: