- Det hele skal være et show, åbenbart.
Kasper Schmeichel forlod sin opvarmning til kampen mod Frankrig tidligere end normalt, fordi han følte sig forstyrret af det kæmpemæssige lysshow, som kørte på Stadium 974.
Det er fedt for tilskuerne, men for målmændene, der altid går på banen før markspillerne, er det noget juks.
- Det er nogle FIFA-regler, der gør, at vi ikke må gå ud på banen som normalt. De regler havde vi også ved VM i 2018.
- Man må kun gå ind på banen 50 minutter før, og vi har så fået lov til at gå ind 55 minutter før. De står derude og tæller ned på sekundet, forklarede Kasper Schmeichel søndag eftermiddag, der mener, at det mest af alt minder om et diskotek.
- Jeg ved ikke, hvad de har tænkt sig med at køre et lysshow, når spillerne varmer op. Hugo Lloris (Frankrigs målmand, red.) havde samme problem nede hos sig.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Den danske keeper forklarer videre, at en mand med et ur står i spillertunnellen for at give 'go' til, at han (Schmeichel, red.), målmandstræner Kim Christensen samt reservemålmændene Frederik Rønnow og Oliver Christensen må bevæge sig ind på græsset.
Før VM-kampene har arrangørerne gjort en hel del ud af at underholde tilskuerne. Der er ild, lys og masser af høj musik i luften.
VM-regler og lysshow forstyrrer Schmeichels opvarmning
Hvad tjener de danske VM-stjerner? Med Ekstra Bladet+ får du et unikt indblik i lønhierarkiet på landsholdet. Få det fulde overblik over samtlige spillere LIGE HER.
--------- SPLIT ELEMENT ---------