Det er ikke et krav i qatarsk lovgivning, at kvinder skal tildække sig. Dog anbefales det at bære beklædningsgenstande, der som minimum skjuler knæ og skuldre.
Men anbefalinger er noget, den kroatiske model Ivana Knöll ser stort på.
Den 30-årige fodboldfan har i stedet taget plads på tilskuerpladserne iklædt stramme knaldrøde bukser og en overdel i hjemlandets ternede farver.
Og intet andet.
Artiklen fortsætter under billedet...
Undervejs i torsdagens 0-0-opgør mellem Kroatien og Belgien blev Knöll interviewet til tv i flere forskellige lande. Og adskillige tilskuere stillede sig op for at tage billeder af kroaten.
- Jeg er ikke muslim. Når vi i Europa respekterer hijab og niqab, skal de også respektere vores levevis og religion, sagde Knöll til TMZ.
- Jeg er ikke bange for at blive anholdt for at være den, jeg er. Jeg mener ikke, jeg kan skade nogen ved at bære bikini. Hvis det får mig anholdt, så må de bare anholde mig.
Knöll vandt konkurrencen Miss Croatia i 2016 og har næsten en million følgere på Instagram. Her er hun heller ikke bleg for at vise hverken hud eller fodboldpassionen.
'Ud over mig selv viste Lukaku mest i dag', skrev hun i et opslag efter Belgien-kampen med reference til sit udfordrende outfit og Romelu Lukakus mareridtskamp, hvori han brændte fire kæmpe chancer.
I flere Instagram-opslag poserer hun i bikini på stranden i Qatar.
Artiklen fortsætter under opslaget...
Med det ene point mod Belgien er Kroatien videre og skal møde Japan i ottendedelsfinalen.
Ivana Knöll får dermed minimum én mulighed mere for at vise sin insisteren på den personlige frihed på lægterne i den hudforskrækkede ørkenstat.
Læs også: Årtiets lækreste fodboldfans
Ekstra Bladets journalist Frej Kofoed forklarer her om skandalen i Qatar - forklaret på under tre minutter
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hvad tjener de danske VM-stjerner? Med Ekstra Bladet+ får du et unikt indblik i lønhierarkiet på landsholdet. Få det fulde overblik over samtlige spillere LIGE HER.
--------- SPLIT ELEMENT ---------