Annonce:
Annonce:

Mbappé ligeglad med VM-bøde: Jeg betaler selv

Frankrigs VM-topscorer blev tvunget til at tale med pressen efter 1/8-finalen søndag

Kylian Mbappé er blandt VM's absolut største stjerner. Og han kan godt betale sine bøder selv. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
Kylian Mbappé er blandt VM's absolut største stjerner. Og han kan godt betale sine bøder selv. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold
Følg VM 2022

Kylian Mbappé talte med journalisterne søndag aften, efter han med to mål havde været stærkt medvirkende til at sende Polen ud af VM.

Hans offentlige optræden skyldtes ene og alene, at han var kåret som kampens spiller.

Ellers var han blevet væk.

Igen.

Kylian Mbappé har stort set ikke talt med medierne under VM. Kun når han er blevet tvunget til det, fordi han er blevet kåret som kampens spiller.

Som det skete efter kampene mod Australien og Danmark, og som det altså skete igen søndag.

Det tillægger topscoreren dog ikke nogen væsentlig værdi.

- Det var ikke personligt. Jeg har ikke noget imod journalister. Jeg har bare haft brug for at fokusere på turneringen og mit spil, sagde han og gav derpå et indblik i hans verden:

Annonce:

'Min drømme-turnering'
- Når jeg har brug for at koncentrere mig om noget, er det sådan jeg hænger sammen. Derfor har jeg ikke optrådt foran pressen før.

- Jeg ved, at FFF (det franske fodboldforbund, red.) får en bøde, og jeg har sagt, at jeg betaler den bøde selv. Jeg synes ikke, de skal betale en bøde på mine vegne, sagde han.

Fem mål er han oppe på. Ikke siden Just Fontaine i 1958 har en fransk spiller scoret så mange mål i samme VM-slutrunde. Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
Fem mål er han oppe på. Ikke siden Just Fontaine i 1958 har en fransk spiller scoret så mange mål i samme VM-slutrunde. Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Nu har Kylian Mbappé sandsynligvis også flere penge end forbundet, efter han tidligere på året skrev under på den voldsomme kontraktforlængelse med Paris Saint-Germain, som du kan læse mere om her. Så det går nok alt sammen.

- Det her er min drømme-turnering. Jeg har forberedt mig hele livet. Foreløbig går det godt, vi er på vej mod det ultimative mål - at vinde VM, og nu er fokus på kvartfinalen, sagde han.

Han er oppe på fem fuldtræffere foreløbig i VM-turneringen og har nu scoret hele ni mål i sine to VM-turneringer.

Annonce:

Hans bevidste valg om ikke at tale med medierne er selvfølgelig blevet tolket og diskuteret på kryds og tværs i mange medier verden over.

Blandt andet også fordi hans tre kåringer har medført et trofæ, som hovedsponsoren Budweiser står for. Og begge gange har Mbappé valgt at posere med trofæet på en måde, så Budweisers logo i bunden har været skjult.

For landstræner Didier Deschamps var det dejligt at komme i kvartfinalen, og det var dejligt, at stjernen scorede to mål. Men han boblede på ingen måde over.

- Vi kender Kylian, og vi ved, at han taler på banen. Han spillede ikke sin bedste kamp i aften, men jeg ønsker ikke at kritisere ham for noget. Og det ved han godt, sagde Deschamps.

- Han kan ændre en kamp ud af det blå. Frankrig havde brug for en stor Kylian Mbappé i aften, og det fik vi, sagde Deschamps.

Frankrig møder nu England i VM-kvartfinalen på lørdag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Han arbejder for lidt og tjener for meget
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: