Han har VM-trofæet. Han har syv Ballon d'Ors.
Og det mest likede billede på Instagram nogensinde tilhører nu også Lionel Messi.
På mindre end to dage har den argentinske superstjerne høstet intet mindre end over 56 millioner likes på et billede af ham, der løfter VM-pokalen i forbindelse med guldceremonien efter sejren over Frankrig.
Det er nok til at overgå det hidtidige billede med flest likes.
Et billede af et æg, som brugeren 'World Record Egg' i 2019 lagde op med det ene formål at få flest likes nogensinde.
Artiklen fortsætter under opslaget..
VM-pokalen var det sidste trofæ, Messi manglede i sit skab, hvilket mange mennesker verden over undte ham at vinde.
Hans Instagram-opslag af den bedrift har også vippet Cristiano Ronaldo af pinden, der indtil for nylig havde lagt det mest likede billede delt af en sportsperson op.
Umiddelbart før VM delte han og Messi begge et billede af de to spille skak på en Louis Vuitton-kuffert, og lynhurtigt strøg Ronaldos op som nummer et på listen over de mest likede sportsbilleder.
Det er ikke længere tilfældet.
De argentinske stjerner er landet i Buenos Aires og modtaget som sande helte. Nu venter en dag fuld af fejring