Annonce:
Annonce:

Nægtede at juble over vigtigt sejrsmål

Breel Embolo, der er født i Cameroun, scorede målet, da Schweiz vandt 1-0 over netop Cameroun ved VM

Breel Embolo (i rød) efter sin scoring mod Cameroun. Foto: Marko Djurica/Reuters
Breel Embolo (i rød) efter sin scoring mod Cameroun. Foto: Marko Djurica/Reuters
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Schweiz var skarpest, når det gjaldt, da alpelandet torsdag tog hul på VM med en kamp mod Cameroun.

Efter en første halvleg, hvor Cameroun var bedst, blev det således alligevel til en schweizisk sejr på 1-0 ovenpå en anden halvleg, hvor Granit Xhaka og co. kontrollerede begivenhederne og altså scorede det afgørende mål.

Det stod Breel Embolo for. Angriberen er født i Cameroun og lagde formentlig af samme grund lidt en dæmper på sin begejstring efter scoringen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
Foto: Carl Recine/Ritzau Scanpix
 

Cameroun bød sig mest til i en chancefattig, men underholdende første halvleg. Tættest på en scoring var den formstærke Bayern München-angriber Eric Maxim Choupo-Moting, da han fik en friløber, som dog blev forspildt.

Efter den målløse indledning skete der dog hurtigt noget i anden halvleg. Her kom Schweiz foran efter et godt opbygget angreb.

Annonce:

Det endte med, at Xherdan Shaqiri serverede bolden for Breel Embolo, der nemt kunne score.

Den schweiziske føring gjorde ikke overraskende camerounerne mere ambitiøse offensivt. Men det åbnede også op for flere schweiziske muligheder.

Cirka midtvejs i anden halvleg var det tæt på at blive 2-0 efter samme opskrift som ved det første mål, men denne gang stod André Onana i vejen i målet.

Schweiz overlod i slutfasen en del af initiativet i kampen til Cameroun, som kæmpede med at få tingene til at hænge sammen, når bolden kom ned i den schweiziske ende.

Det var derfor ikke svært for Schweiz at sætte en prop i den camerounske offensiv, som manglede idéer. Uden for alvor at komme til store chancer for at udligne løb Cameroun til sidst tør for tid.

Torsdag klokken 20 mødes Brasilien og Serbien i den anden kamp i gruppe G.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Det er reelt straffrit at sjofle almindelige menneskers hårdt tjente penge bort
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: