Annonce:
Annonce:

Poul Eriks vilde VM-rejse: Bruger 3000 kroner i døgnet

77-årige Poul Erik Horst Jensen følger Danmark overalt på kloden, lige nu betaler han 3000 kr. i døgnet for at bo på et krydstogtskib i Qatar

Dansk fan har allerede sikret sig billet til 1/8-finalen

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Poul Erik Horst Jensen er det, man kalder en ægte landsholdsfan.

Den 77-årige pensionist fra Borup bruger store summer sin kærlighed til det danske landshold. Og han rejser gladelig kloden rundt for at se dem i kamp.

I mere end 30 år har han fulgt det danske landshold lige meget, hvor de har spillet.

- Jeg elsker landsholdsfodbold, fordi der altid står noget på spil. Hver kamp har altid enorm betydning. Det er ikke som klubfodbold, hvor det hele første bliver afgjort til foråret, siger Poul Erik Horst Jensen.

Poul Erik Horst Jensen er rejst alene til VM i Qatar. Han bor på et stort krydstogtskib, hvor der er plads til 3000 fodboldfans. Foto: Lars Poulsen.
Poul Erik Horst Jensen er rejst alene til VM i Qatar. Han bor på et stort krydstogtskib, hvor der er plads til 3000 fodboldfans. Foto: Lars Poulsen.

Han var i Tyskland til EM i 1988, så EM-triumfen i 92 i Sverige fra første parket, var i Frankrig i 98, i Holland og Belgien i 2000.

Han var også i Portugal i 2004, i Sydafrika i 2010, i Polen og Ukraine i 2012.

Annonce:

For fire år siden var han naturligvis i Rusland, hvor Jensen sammen med tre venner havde planlagt en alternativ måde at rejse rundt på. De kørte gennem Rusland med tog for at opleve VM-slutrunden på en helt anderledes måde.

Der er flere storskærms-arrangementer i Doha her ved VM-slutrunden. Foto: Lars Poulsen.
Der er flere storskærms-arrangementer i Doha her ved VM-slutrunden. Foto: Lars Poulsen.

Selv om EM foregik på dansk grund sidste år, var han selvfølgelig på plads. Det var han også til udekampen i Baku, hvor Danmark sikrede semifinalepladsen mod Tjekkiet.

Og nu er han selvfølgelig rejst til Qatar. Helt alene, men det har han det fint med.

Faktisk har det på intet tidspunkt været i overvejelserne at droppe turen.

For Poul Erik vil ikke gå glip af danske landskampe, selv om det både er dyrt og VM-slutrunden foregår et sted, der er blevet stærkt kritiseret for manglen på menneskerettigheder og for, at mindst 6500 migrantarbejdere er døde, siden Qatar fik tildelt VM-værtskabet for 12 år siden.

Fodbold er ingen stor sport i Qatar, men folk samles ved skærmene for at se kampene. Foto: Lars Poulsen.
Fodbold er ingen stor sport i Qatar, men folk samles ved skærmene for at se kampene. Foto: Lars Poulsen.

- Jeg var slet ikke i tvivl om, jeg skulle rejse til Qatar.

- Selvfølgelig tænker jeg på alt det, der er sket i Qatar, siden de fik tildelt VM.

Annonce:

- Da Danmark mødte Tunesien, sad jeg også en stille stund og mindes de migrantarbejdere, der har bygget stadion og siden er døde. Det var min måde at markere det på.

- Faktisk havde jeg lyst til at sende en ballon med dannebrog til vejrs til minde om de migrantarbejdere, der har mistet livet under opførslen af de otte stadioner. Men jeg turde ikke gøre det, forklarer Poul Erik Horst Jensen.

Poul Erik Horst Jensen bruger 65-70.000 for at opleve Danmark ved VM. For ham er landsholdsfodbold det største, fordi der altid står noget på spil. Foto: Lars Poulsen.
Poul Erik Horst Jensen bruger 65-70.000 for at opleve Danmark ved VM. For ham er landsholdsfodbold det største, fordi der altid står noget på spil. Foto: Lars Poulsen.

Vi møder ham foran Poesia, et kæmpemæssigt krydstogtskib, som ligger til kaj i havnen i Doha.

Side om side med et endnu større krydstogtskib, hvor fodboldfans for hele verden har indlogeret sig til store summer under slutrunden.

Vi taler om krydstogsskibe med plads til henholdsvis 3000 og 6000 gæster.

- Jeg betaler 3000 kr. i døgnet, men så er det også med både mad og drikkevarer. Om aftenen serverer de en fem retters menu.

- Jeg har bestemt ikke noget at klage over, forklarer Poul Erik Horst Jensen.

Det ligner en investering i omegnen af 65-70.000 kr. for at opleve Danmark ved VM. Men det er penge, der ifølge Poul Erik Horst Jensen er givet rigtig godt ud.

Annonce:

- Det er alle pengene værd. Jeg nyder rejserne med landsholdet, hvor jeg hver gang får nogle fantastiske oplevelser, fortæller han og slår fast:

- Heldigvis har jeg også udgangsforbud fra min kone, smiler han.

Christian Eriksen og holdkammeraterne skal stramme op, hvis Poul Erik Horst Jensen ikke skal opleve et andet hold end Danmark i 1/8-finalen ved EM. Foto: Lars Poulsen.
Christian Eriksen og holdkammeraterne skal stramme op, hvis Poul Erik Horst Jensen ikke skal opleve et andet hold end Danmark i 1/8-finalen ved EM. Foto: Lars Poulsen.

Den passionerede den danske landsholdsfan er ikke bare rejst ned for at se én kamp. Han har booket billet til alle tre indledende kampe og en billet til 1/8-finalen, inden han skal rejse hjem 8. december.

- Jeg er den fødte optimist, så selvfølgelig tror jeg, at Danmark går videre. Skal vi ikke satse på, at Danmark slutter nummer to efter Frankrig. Det er nemlig den kamp, jeg har billet til, siger Poul Erik Horst Jensen, der mener, at den store investering er alle pengene værd.

- Da jeg i 1995 for første gang var med landsholdet i Armenien, mødte jeg en lille pige på 12 år og hendes familie.

- Dem fik jeg et meget tæt forhold til gennem årene. Siden har jeg været mindst 20 gange i Armenien for at besøge dem.

Annonce:

Poul Erik Horst Jensen håber, at Simon Kjær og Andreas Christensen kvalificerer Danmark til VM i Tyskland om to år. Så kan han nemlig igen komme til Tyskland. Han var ved VM i 1974 til sin første VM-slutrunde. Foto: Lars Poulsen.
Poul Erik Horst Jensen håber, at Simon Kjær og Andreas Christensen kvalificerer Danmark til VM i Tyskland om to år. Så kan han nemlig igen komme til Tyskland. Han var ved VM i 1974 til sin første VM-slutrunde. Foto: Lars Poulsen.

- Jeg var også med til hendes bryllup og hele hendes familie inviterede jeg til Danmark, da jeg fyldte 70. Det er blevet et venskab for livet, fortæller Poul Erik Horst Jensen.

For Poul Erik startede det hele i 1974, da VM foregik i Vesttyskland.

- Vi var nogle venner fra den lokale fodboldklub, der startede bilen og kørte til Tyskland for at se VM. Det var en stor oplevelse, selv om Danmark ikke var med.

- Nu er det selvfølgelig min drøm og mit håb, at jeg i 2024 kommer til at se Danmark spille med ved EM-slutrunden i Tyskland, siger Poul Erik Horst Jensen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt500.000 ramt
Annonce:

Mest læste lige nu

rockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersagrockersag
Anders Fogh havde næsegrus beundring for kommunist-Kina
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: