Kasper Hjulmands landshold har ramt bunden.
Tre kampe. Ét point. I en gruppe, der på forhånd var mere end overkommelig.
VM-fiaskoen er total efter et pinligt nederlag til Australien, hvor kun et par af Kasper Hjulmands udvalgte ramte noget, der lignede niveau. For resten var det ydmygende.
Stab og spillere mødte aldrig op til verdensmesterskabet.
Den nyere rygrad på landsholdet udgjort af Pierre-Emilie Højbjerg, Christian Eriksen, Joakim Mæhle, Andreas Skov Olsen, Kasper Schmeichel og Joakim Andersen var skygger af sig selv på banen, og kun enkelte af de purunge VM-debutanter lyste op.
Karakterer: Australien - Danmark
Kasper Schmeichel
Kasper Schmeichel havde ingenting at lave i første halvleg, men han startede de sidste 45 minutter med en fejlaflevering af rang. Han så prisgivet ud ved målet, og spillet med fødderne var upålideligt.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Rasmus Nissen Kristensen
Nissen var ikke i nærheden af sin smukke præstation mod Kylian Mbappé og Frankrig. Hvor blev energien af? Gåpåmodet? Lysten til at komme først? Blottet for tilstedeværelse fandt han aldrig sine fødder, og Kasper Hjulmand valgte at flå ham ud i pausen og erstatte ham med Alexander Bah.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Joachim Andersen
Hvor blev farten af? Joachim Andersen blev kørt godt og grundigt rundt i manegen flere gange. Skiftet til en firebackkæde var horribelt for ham.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Andreas Christensen
Hans bundniveau er så tårnhøjt. 'AC' er en af de danskere, der har været stabil gennem hele slutrunden, og han kan godt tillade sig at kigge sig selv i spejlet. Var manden bag Danmarks eneste VM-scoring, da han bragte håbet tilbage mod Frankrig.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Joakim Mæhle
Hele Danmarks Joakim Mæhle søger altid udfordringen, indtil han valgte at kikse samtlige tæmninger og falde i niveau sammen med resten af holdkammeraterne. Han havde en kæmpe andel i Australiens scoring til 1-0, hvor han så meget, meget skidt ud.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Pierre-Emile Højbjerg
Pierre... Han var helt ved siden af sig selv den første halve time og ramte aldrig en medspiller. Hvis de medrejsende danskere måtte forcere banen og vende ham en halv omgang, så havde de formentlig gjort det. En sjælden uacceptabel præstation fra en af landsholdets helt store ledere.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Mathias Jensen
Han kan noget med bolden, som få besidder. Det bliver bare aldrig afgørende... Eller farligt for den sags skyld. Mathias Jensen er god til at finde de rigtige steder på banen, men herfra tog alt han alt for ofte de forkerte beslutninger.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Christian Eriksen
Grønsværen var hans skakbræt i 15 minutter, men de røde brikker gjorde ikke, som Eriksen ville. Det så fornuftigt ud i starten med skærende, lange diagonaler, og så begyndte han ellers at spille fysisk, hvilket slet ikke er blandt teknikerens spidskompetencer.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Andreas Skov Olsen
Kasper Hjulmand kommer ikke udenom, at hans tidligere FC Nordsjælland-darling er en af landsholdets helt frække boldbehandlere, men skoene havde han tilsyneladende taget forkert på. For katten, hvor smed han mange bolde.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Martin Braithwaite
Espanyol-nieren skulle have haft tandbeskytter og boksehandsker på, for han skulle slås med Australiens stoppere uden grund. Braithwaite er en dybdeløber. Ikke en mand, der skal vinde hovedstødsdueller, og det blev i den grad udstillet.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Jesper Lindstrøm
Wow, en tunnel fra Jesper Lindstrøm efter fem minutter! Det gav ham luft under de uprøvede landsholdsvinger. Det var ham, det skulle komme fra, hvilket man kan undre sig meget over. Potentialet er kæmpestort, men han bliver ladt i stikken af de erfarne skikkelser.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Alexander Bah
Den unge VM-debutant blev kastet for løverne af Kasper Hjulmand, der havde udtaget ham på det yderste mandat. Han var bedre end Rasmus Nissen, men hans tilstedeværelse havde ingen effekt.
Foto: Foto: Lars Poulsen
Mikkel Damsgaard
Damsgaard har haft et ganske forfærdeligt VM. Akkurat som hans sæson, der er blevet ødelagt af skader. Han kom ind centralt i banen i stedet for Mathias Jensen. Han fylder ingenting, og hans finpudsede teknik var ikkeeksisterende.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Kasper Dolberg
Kasper Dolberg har spillet sig længere væk fra landsholdet. Kasper Hjulmand stoler på ham, men han betaler slet, slet ikke tilbage for tilliden.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Andreas Cornelius
End ikke i en kamp, hvor slåskampene var mange, kom Cornelius til sin ret. Han er uvenner med bolden, og han ligner mest af alt en angriber, der ikke tror på sig selv længere.
Foto: Anders Kjærbye/DBU
Robert Skov
Robert Skov har ikke spillet landsholdsfodbold i evigheder, og det kunne ses.
Foto: Foto: Lars Poulsen
Kasper Hjulmand
Av, av, av, Kasper Hjulmand... For tredje kamp i streg var startopstillingen ændret. For tredje kamp i streg var de offensive pladser besat af nye. For tredje kamp i streg havde ingen af indskiftningerne den store effekt. Kasper Hjulmands flotte historie i spidsen for det danske landshold er lige nu helt og aldeles glemt. Det her et VM-mareridt, der vil klæbe sig til hans eftermæle.
Foto: Anders Kjærbye/DBU--------- SPLIT ELEMENT ---------