Puha.
En historisk dårlig VM-slutrunde fra det danske landshold, blev godt og grundigt cementeret efter en rædderlig indsats mod Australien, der slog et svagt dansk landshold med 1-0.
Den skrækkelige præstation mod Australien og generelt under hele slutrunden er også blevet bemærket i udlandet, og det danske landshold høster ikke just roser fra udenlandske medier.
Vores norske naboer kalder Danmarks præstation for slutrundens største skuffelse.
'Nordisk løskrudt er verdensmesterskabets aller største skuffelse indtil nu,' skriver VG og fortsætter.
'I Qatar har Kasper Hjulmands mænd erstattet handlekraft med apati og ryger direkte ud af VM efter kun at have scoret et mål.'
Også i Spanien er Danmarks ringe præstationer blevet noteret.
'Australien vandt en historisk sejr over et tamt dansk mandskab, der har været en skygge af dem selv ved slutrunden,' skriver Mundo Deportivo.
Tager man turen til Italien har sportsmediet Gazzetta Dello Sport også stukket til den danske præstation.
'Danmark slikker lige nu deres sår. Magien fra sidste års europamesterskab er rigtig langt væk.'
Vi slutter rundturen i Belgien, hvor Nieuwsblad håner danskerne.
'Australien, et hold med en masse blandede spillere, burde svare til et stykke smørrebrød for danskerne. En let frokostsnack for Eriksen og co. Det var dog ikke sådan tingene skulle gå, og nu kan danskerne bare tage hjem.'
--------- SPLIT ELEMENT ---------
De danske spillere kan dog glæde sig til, at de skal hjem til deres bedre halvdele. Se hvem landsholdsstjerne danner par med her.+ Hvem er landsholdets fodboldfruer?