Annonce:
Annonce:

Splittelse i nordisk alliance: Tøver med dansk manøvre

Der hersker ikke længere enighed i den nordiske alliance af fodboldforbund efter DBUs kontante udmelding. Formanden for det færøske fodboldforbund frygter for konsekvenserne, hvis Infantino-støtten trækkes tilbage

FIFA-præsident, Gianni Infantino (th), som her ses med emir Sheikh Tamim bin Hamad al-Thani, får ikke længere opbakning fra Danmark og DBU. På Færøerne tøver man dog med at melde lige så klart ud, ligesom det islandske fodboldforbund først skal drøfte selvsamme tema på et bestyrelsesmøde i december. Foto: Ritzau Scanpix/KARIM JAAFAR

Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Dansk Boldspil-Unions (DBU) formand, Jesper Møller, lagde på onsdagens opsigtsvækkende pressemøde bestemt ikke skjul på sin vrede og indignation over det internationale fodboldforbunds (FIFA) ageren i den groteske sag om det omdiskuterede anførerbind med regnbuefarver.

Jesper Møller var ikke bare skuffet DBU-formanden var decideret vred og i et kontant toneleje blev det understreget, at han i sin tid som formand aldrig havde oplevet noget lignende.

FIFAs diktatoriske stil blev kaldt fuldstændig uacceptabel, inden en fortørnet Jesper Møller fastslog, at det danske fodboldforbund har valgt at trække en streg i sandet. For det skal være slut med støtten til FIFAs præsident, Gianni Infantino.

Danmark er ifølge DBU-formanden da heller ikke blandt de 207 medlemslande (ud af i alt 211), der bakker op om den kontroversielle Infantino som FIFA-præsident næste år.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg er skuffet og vred. Det er fuldstændig uacceptabelt, hvad vi oplever. En ting er, hvad vi skal opleve på pressemøder. Men at bringe vores spillere i en situation så kort tid før en vigtig åbningskamp, hvor man ikke kan bruge det anførerbind, vi havde forventet at bruge, er uacceptabelt og dybt kritisabelt, lød det bl.a. fra en fortørnet Jesper Møller på onsdagens pressemøde. Foto Lars Poulsen

Færøsk formand tøver
Med lidt hurtig hovedregning efterlader det blot fire nationer, som nu sætter foden ned.

Men hvad med de resterende fem fodboldforbund i den såkaldte nordiske alliance, der ellers i fællesskab i årene op til den udskældte VM-slutrunde har rettet skarp kritik mod værtsnationen Qatar.

Det norske fodboldforbund (NFF) har længe været bannerfører for Qatar-kritikken. De svenske kolleger har i kølvandet på DBUs klare statement trukket deres Infantino-støtte tilbage. Spørgsmålet er så, om de resterende nordiske naboer følger trop.

Det færøske fodboldforbunds (FSF) formand, Christian F. Andreasen, fortæller til Ekstra Bladet, at man hurtigst muligt vil tage stilling til om Færøerne fortsat skal bakke op om Infantino. Men indtil videre støtter forbundet stadig op om FIFA-bossen.

Annonce:

- Vi har indtil nu haft en fælles holdning i Norden … men onsdag kom det som bekendt frem, at Danmark ikke længere støtter Infantino. Inden vi (det færøske forbund red.) melder noget konkret ud, skal det først drøftes internt om vi skal trække vores støtte tilbage, siger Christian F. Andreasen.

- Vi skal tænke os om, før vi melder noget ud. Det burde helst være som en fælles meddelelse fra hele Norden. Og det ville da være bedst, hvis alle i Norden var enige, slutter den færøske formand Christian F. Andreasen (det færøske landshold formåede ikke at kvalificere sig til slutrunden i Qatar). Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling

Brist i kommunikationen
Den færøske formand kalder hele miseren om det heftigt debatterede One Love-anførerbind for ærgerlig, eftersom det indtil nu har overskygget det, som det hele ifølge Christian F. Andreasen ellers burde handle om: nemlig fodbolden.

- FIFA kunne sagtens have løst problematikken på en langt mere diplomatisk måde. Men ligefrem at gå så langt som til at sige: Derfor trækker vi nu vores støtte (til Infantino, red.). Det, er jeg ikke sikker på, er en god idé.

Christian F. Andreasen understreger, at han sagtens kan sætte sig i Jesper Møllers sted, men han både ærgrer og undrer sig over, at DBU-formanden ikke på forhånd havde varslet sine nordiske kolleger DBUs kontante udmelding.

Annonce:

- Jeg forstår udmærket deres frustrationer. Jeg har stor medfølelse for den situation, som Jesper Møller befinder sig i. Men jeg er ked af, at vi ikke først har drøftet DBUs beslutning (om at tilbagetrække sin støtte red.) i den nordiske alliance, inden den blev truffet.

- Det er et brist i vores kommunikation.

Det islandske fodboldforbunds (KSí) formand, Vanda Sigurgeirsdóttir, fortæller til Ekstra Bladet, at FIFAs håndtering af sagen om det regnbuefarvede armbind, kun har givet anledning til 'stor skuffelse'.

Forbundet vil derfor i december tage stilling til, om der fortsat skal bakkes op om Infantino.

Island er heller ikke med ved denne VM-slutrunde. Det islandske fodboldforbund har indtil nu støttet Gianni Infantino som FIFA-præsident næste år, men i december skal det drøftes, om den støtte skal trækkes tilbage. Danmark har bl.a. kæmpet mod Island i Nations League. Foto: Ritzau Scanpix/Jens Dresling

Frygter konsekvenser
Den færøske formand påpeger, at det for Infantinos vedkommende har været vanskeligt at bibeholde den ønskede neutralitet i de brandvarme politiske emner, som uundgåeligt klæber sig til slutrunden i ørkenstaten.

- Infantino har som sådan ikke nogen andel i at slutrunden endte i Qatar. Det skete før hans tid. Til gengæld har han gennemført en række reformer (i FIFA red.), som vi har været meget tilfredse med.

- Kontroversen omkring One Love-anførerbindet burde være håndteret mere diplomatisk.

Annonce:

- Det skal ikke opfattes som om vi ikke støtter op om den nordiske alliance. Men det kan få konsekvenser for en lille nation som Færøerne,hvis vi pludselig trækker vores støtte tilbage ... Vi skal derfor tænke os om, inden vi melder noget ud, slutter Christian F. Andreasen.

Det er ikke længere muligt at stille op som modkandidat til den schweizisk-italienske Infantino. Fristen er nemlig udløbet.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: