Annonce:
Annonce:

Stjernens utrolige afbrænder: Jeg hader det!

Han kunne have afgjort VM-finalen i sidste sekund, og nu kan Kolo Muani ikke slippe sekvensen fra VM-finalen i december

Randal Kolo Muani er ikke verdensmester. Han var ellers tæt på. Foto: Frank Hoermann/AP/Ritzau Scanpix
Randal Kolo Muani er ikke verdensmester. Han var ellers tæt på. Foto: Frank Hoermann/AP/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold
Følg VM 2022

Han har set den sekvens igen og igen. Og igen.

Der findes nok ikke andre mennesker i hele verden, der har set den så mange gange. Det skulle da lige være Emiliano Martínez.

Men for Randal Kolo Muani er hans afslutning dyyybt inde i den forlængede spilletids overtid i selveste VM-finalen det værste, der nogensinde er sket for ham.

For han brændte.

Der stod 3-3, og der var dømt cowboydere og indianere, mens Frankrig og Argentina smed alt overbord i et sidste forsøg på at vinde den vilde VM-finale, inden det hele skulle afgøres i straffesparkskonkurrencen.

'Har forandret mit liv'
Pludselig dumpede bolden ned for fødderne af den indskiftede Muani, der spændte hanen og hamrede til bolden i straffesparksfeltet. Han var helt alene med Martínez, og scorede han, ville Frankrig genvinde trofæet.

Annonce:

Men Martínez’ fodparade afværgede, og selvom Muani senere scorede på samme argentinske keeper i straffesparkskonkurrencen, endte Frankrig som taber.

- Det har på sin vis forandret mit liv. Jeg ville have foretrukket, hvis det var blevet i baggrunden, som hos alle andre franskmænd, men det skete, og det er den slags luner, livet byder på, siger den 24-årige Eintracht Frankfurt-angriber nu i en snak med en journalist fra L’Équipe.

Martínez gætter rigtigt og redder Argentina i sidste øjeblik. Foto: Robert Michael/AP/Ritzau Scanpix
Martínez gætter rigtigt og redder Argentina i sidste øjeblik. Foto: Robert Michael/AP/Ritzau Scanpix
 

Havde så mange muligheder
At der var tale om en ekstraordinær stor chance vidner reservespillernes reaktion om. De var allerede faret ind på banen i ekstase over den oplagte scoring, da Martínez fik afværget.

- Jeg minder stadig mig selv om det, og jeg ser de mange muligheder, jeg havde i øjeblikket. Men det går bare så stærkt på banen, siger han og nævner, at han kunne have spillet Kylian Mbappé, lobbet den eller gået venstre om målmanden.

Men det gjorde han ikke. Han skød og brændte.

Reserverne er allerede på vej ind på banen. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
Reserverne er allerede på vej ind på banen. Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Annonce:

- Jeg ser det gerne tre eller fire gange i træk. Men det gør samtidig, at jeg får lyst til at arbejde videre og blive bedre foran mål. Jeg bilder mig selv ind, at jeg udvikler mig, og episoden er med til at give mig mod og til at banke den ind, næste gang jeg står der, siger han.

'Jeg hader det!'
Gudskelov blev Muani ikke udsat for den store hån eller fornedrelse endsige had, som folk som Bukayo Saka og Marcus Rashford oplevede, efter de havde brændt straffespark for England i EM-finalen i 2021.

- Det er en del af jobbet. Jeg skal videre, og det er jo ikke fordi, jeg er nedtrykt nu. Jeg glemmer det bare aldrig. Vi var så tæt på at få den tredje stjerne, og jeg kan ikke lyve omkring det…Jeg hader det!

Randal Kolo Muani brød igennem for Nantes i 2020-21-sæsonen og leverede sæsonen efter endnu en forrygende omgang offensiv fodbold, så det tidligere mesterhold gik fra at være nedrykningstruet til et solidt midterhold i Ligue 1.

Hans præstationer vakte mange klubbers interesse, men det var Eintracht Frankfurt, der sidste sommer hentede ham på en fri transfer.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: