Frankrigs fodboldstjerner har siden det missede VM-guld levet med tømmermænd fra nederlaget til Argentina, men tre af dem har fundet sig i langt mere.
Kingsley Coman, Aurelien Tchouameni og Randal Kolo Muani har således oplevet racistisk diskrimination på sociale medier i kølvandet på finalen.
Det skriver Sky Sports.
En talsperson har ifølge mediet sagt, at man har fjernet 'modbydelige' kommentarer, ligesom man er 'i direkte kontakt med spillerne og deres respektive hold' for at yde støtte.
Den tyske storklub Bayern München, hvor Kingsley Coman slår sine folder, taler også med store bogstaver.
'Vi fordømmer kommentarerne rettet mod Coman på det kraftigste. Bayern-familien står bag dig. Racisme hører ingen steder hjemme', lyder det.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Frankrig spillede en forfærdelig første halvleg mod Argentina, men på magisk vis kom de forsvarende verdensmestre tilbage i kampen, der skulle afgøres i en straffesparkskonkurrence.
Comans forsøg blev pillet af Emiliano Martinez, mens Tchouameni sparkede forbi.
Randal Kolo Muani brændte en stor chance mod slutningen af ekstratiden.
Håbet var en overgang lysegrønt, men franskmændende måtte gå skuffede hjem efter VM-finalen mod Argentina