Annonce:
Annonce:

Superstjerne hylder afdød journalist

Den amerikanske basketstjerne LeBron James hylder journalisten Grant Wahl, der pludselig døde under VM i Qatar, og fortæller om deres fælles særlige historie

Foto: Grant Wahl
Foto: Grant Wahl
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

- Et tragisk tab.

En af verdens absolut største sportsstjerner sætter nu ord på tabet af den amerikanske journalist Grant Wahl, der mistede livet i Qatar under VM-kampen mellem Holland og Argentina.

LeBron James har nemlig en helt særlig historie med journalisten, som han kender tilbage fra sine teenageår.

Af samme grund blev den store basketstjerne spurgt til dødsfaldet af Sports Illustrated - det samme medie, som Grant Wahl tilbage i 2002 skrev for, og hvor han dengang smed LeBron James på forsiden med ordene 'den udvalgte' som arvtager for legenden Michael Jordan.

- Jeg var meget glad for Grant og for den forside. At have den forside som teenager var ret sejt. Og han var altid cool at være omkring, siger Lebron James.

- Han brugte meget tid i min hjemby, Akron, hvor han dækkede mig i en periode, før den forsidehistorie udkom.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Annonce:

- Hver gang hans navn kom op, tænkte jeg altid tilbage på mig selv som teenager dengang. Det er et tragisk tab. Det er trist at miste nogen så god, som han var, og jeg ønsker hans familie det bedste. Må han hvile i paradis.

Den amerikanske sportsjournalist mistede pludselig livet under fredagens kvartfinale mellem Holland og Argentina i Doha.

I første omgang lød meldingerne, at Wahl blev ramt af hjertestop, men hans bror har sidenhen udtalt, at han er overbevist om, at han er blevet slået ihjel.

Den del ønskede LeBron James dog ikke at kommentere, før der foreligger yderligere detaljer om dødsårsagen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

LeBron James har en fortid med den afdøde journalist Grant Wahl. Foto: Cole Burston/Ritzau Scanpix
LeBron James har en fortid med den afdøde journalist Grant Wahl. Foto: Cole Burston/Ritzau Scanpix
 

Tilbageholdt i Qatar
Grant Wahls navn blev for nylig nævnt i alverdens medier, da han blev tilbageholdt ved en kamp mellem USA og Wales. Det skete, fordi han bar en regnbuefarvet T-shirt.

Efterfølgende talte Ekstra Bladet med Grant Wahl, der fortalte, at han efter episoden blev oversvømmet med dødstrusler.

- Jeg ved ikke, hvem de er. Alle mulige slags mennesker ... Min indbakke er rødglødende. Flere af beskederne er deciderede dødstrusler. Det er skørt. Tankevækkende.

- Aldrig havde jeg troet, at det skulle komme så vidt, sagde han til Ekstra Bladet.

Grant Wahl blev 49 år gammel.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Superliga-drama: Hustru-tyveri, voldsdom og hån

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Mystisk mordkomplot

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: