- Vi er vrede på os selv.
Andreas Christensen var en af de få danske landsholdsspillere, der kunne kigge sig selv i spejlet efter 0-1-nederlaget til Australien.
Et sensationelt dansk VM-exit senere er han mærket. Ramt af den historisk ringe skæbne.
Et tema, der har fyldt luften i det omklædningsrum, han netop kom traskende fra.
- Vi har talt om, at vi havde højere tanker om os selv.
- Vi er klar til at tage de tæsk, der kommer fra jer og udefra.
- Vi ved, hvor gode vi kan være, men nu ved vi også, hvor langt ned vi kan komme.
Artiklen fortsætter under billedet..
Fra den totale succeshistorie under EM er det nu gået fra 0 til 100 i den gale retning.
Nederlag til Frankrig og Australien og uafgjort mod Tunesien er virkelighed.
For mange af Kasper Hjulmands udvalgte har ikke ramt form, og presset fra et VM i Qatar med regnbuedebatter og andre forstyrrende elementer har været en formidlende omstændighed.
Det erkender Barcelona-spilleren nu, selvom han ikke er meget for at sige det.
- Det burde ikke have effekt på resultaterne. Men selvfølgelig har det fyldt lidt.
- Det har været i baggrunden hele tiden. Jeg synes, vi har gjort det godt, men vi har lagt mærke til det.
- I har ikke et resultat ved pausen, og I bliver domineret, da I kommer ud? Hvorfor er det ikke jer, der vil vinde den her kamp?
- Det er ikke følelsen derinde. Vi skulle passe på, at det ikke bliver alt for hektisk, men det var en dårlig plan.
- Heldigvis er vi et ungt hold. Vi har mange slutrunder foran os, slutter 'AC'.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Hvad tjener de danske VM-stjerner? Med Ekstra Bladet+ får du et unikt indblik i lønhierarkiet på landsholdet. Få det fulde overblik over samtlige spillere LIGE HER.
--------- SPLIT ELEMENT ---------