Annonce:
Annonce:

Vil dræbe og håne Danmark

Awer Mabil drømmer om at blive Danmarks bøddel i onsdagens VM-skæbnekamp i gruppe D.

Awer Mabil fejrer sejren over Tunesien med holdkammeraterne. Foto: CHANDAN KHANNA/Ritzau Scanpix
Awer Mabil fejrer sejren over Tunesien med holdkammeraterne. Foto: CHANDAN KHANNA/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Han heppede på Danmark under EM, men nu drømmer han om at sende Kasper Hjulmands mandskab ud af VM.

Awer Mabil er blevet indskiftet i Australiens to første gruppekampe i Qatar, og den tidligere FC Midtjylland-spiller drømmer nu om at komme på tavlen mod sit andet hjemland.

- Jeg vil elske at score imod dem. Selvfølgelig er det på en måde mit andet hjem. Min kæreste er fra Danmark, jeg heppede på Danmark under EM og den slags, men når vi spiller imod dem, så vil jeg dræbe dem og vinde den kamp. Det vil være rart at kunne håne dem og slå dem, siger Awer Mabil således til The Sidney Morning Herald.

Danmark har dog en stor betydning for den 27-årige Mabil, der nu tørner ud for La Liga-klubben Cadiz.

Annonce:

- Danmark betyder meget for mig, fordi jeg blev en mand der, og jeg blev meget uafhængig. Jeg var en ung knægt, der kom til et nyt land, da jeg kom dertil. Det er et land, der altid vil være i mig, for folk der er meget rare og meget rolige. Og så snart jeg lærte deres sprog, så blev de nogle af de sjoveste mennesker i verden, siger Awer Mabil.

- Deres humor er meget tør. I begyndelsen syntes jeg ikke, at de var sjove, fordi jeg ikke forstod deres sprog og deres humoristiske sans. Jeg synes, at mine holdkammerater var sjove, efter at jeg lærte sproget, men inden da var jeg sådan lidt 'ahh' i to eller tre år.

Awer Mabil spillede også, da Australien fik klø af Kingsley Coman og Frankrig. Foto: CHANDAN KHANNA/Ritzau Scanpix
Awer Mabil spillede også, da Australien fik klø af Kingsley Coman og Frankrig. Foto: CHANDAN KHANNA/Ritzau Scanpix
 

Awer Mabil har noteret, at Kasper Hjulmand har omtalt Australien som et hold med stor fysisk styrke, men ifølge den tidligere Superliga-spiller har australierne meget mere at byde på.

- De tror selvfølgelig, at vi er meget fysiske. Mange folk tror, at vi kun er fysiske. Og det er godt, at de tror det. For vi kan godt spille fodbold. Jeg ved, at vi kan spille fodbold. Så de får sig en overraskelse, når de ser os, siger Mabil.

- De ser os mere som et fysisk og basalt hold... de tror, at vi bare er et hold, der spiller med lange bolde, og bare kæmper og løber. Men de har noget i vente. Så lad dem bare tænke det.

Annonce:

I interviewet forklarer Awer Mabil endvidere, at Kasper Hjulmand i sin tid som Superliga-træner forsøgte at få FC Nordsjælland til at spille 'som Barcelona'.

Onsdagens opgør mellem Danmark og Australien sparkes i gang klokken 16.00 og kan ses på DR1.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Regeringen har en regnemaskine, der forudsiger alt
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: