Åge er vild med venstrebacks: Fire mand får chancen i VM-optakt

Åge Hareide er i tvivl om, hvem der skal spille venstre back og i angrebet på landsholdet ved VM

Få Ekstra Bladets analyse af landsholdsudtagelsen her

Riza Durmisi og Nicolai Boilesen er nye navne i Åge Hareides landsholdstrup til de kommende to VM-testkampe mod Panama og Chile.

Tirsdag blev de udtaget som to af i alt 24 spillere i landstræner Åge Hareides trup, som spiller mod Panama i Brøndby 22. marts og mod Chile i Aalborg 27. marts.

Riza Durmisi var i en lang periode fast mand på Åge Hareides landshold, men grundet skader var han ikke med, da Danmark kvalificerede sig til VM. Siden er han også røget på bænken i Real Betis.

Også venstrebacken Jonas Knudsen er udtaget til testkampene.

Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
 

Ingen af dem kommer dog til at starte på positionen. Det bliver i stedet den naturlige højre back Jens Stryger Larsen.

- Jens Stryger Larsen kommer til at starte inde.

- Jeg har kigget specielt på vores venstre back og på angrebspositionerne i forhold til, hvem vi skal vælge. Det bliver formen frem mod VM, som afgør det, siger Åge Hareide.

Han har udtaget syv spillere til de tre forreste pladser i 4-3-3-formationen.

Åge Hareide har også været tvunget til at se på nye muligheder i centerforsvaret, da Jannik Vestergaard og Andreas Bjelland er blevet ramt af skader.

Det er blandt andet derfor, at FC Københavns Nicolai Boilesen er udtaget, selv om han i størstedelen af sin karriere - og også i sin FCK-tid har gjort sig på venstre back-positionen.

Boilesen har ikke spillet en landskamp siden marts 2015.

- Desværre er Bjelland og Vestergaard ude med skader. Vi har haft godt med midtstoppere, men nu står vi med to færre, siger Åge Hareide.

Her er Hareides trup til kampene mod Panama og Chile:

Målmænd: Kasper Schmeichel (Leicester), Frederik Rønnow (Brøndby) og Jonas Lössl (Huddersfield).

Forsvarsspillere: Simon Kjær (Sevilla), Andreas Christensen (Chelsea), Mathias 'Zanka' Jørgensen (Huddersfield), Riza Durmisi (Real Betis), Jens Stryger Larsen (Udinese), Henrik Dalsgaard (Brentford), Jonas Knudsen (Ipswich) og Nicolai Boilesen (FCK).

Midtbanespillere: Thomas Delaney (Werder Bremen), William Kvist (FCK), Lasse Schöne (Ajax), Christian Eriksen (Tottenham), Lukas Lerager (Bordeaux) og Mike Jensen (Rosenborg).

Angribere: Nicolai Jørgensen (Feyenoord), Pione Sisto (Celta Vigo), Andreas Cornelius (Atalanta), Yussuf Poulsen (RB Leipzig), Nicklas Bendtner (Rosenborg), Viktor Fischer (FCK) og Martin Braithwaite (Bordeaux).

Der er solgt 8500 billetter til kampen mod Panama i Brøndby, og der er solgt cirka 10.000 billetter til kampen mod Chile i Aalborg.

Se også: VM-lettelse: Andreas Bjelland slipper med skrækken

Ole Tobiasen (stående nummer tre fra højre) skal med Danmark til VM i Rusland. Foto: imago/Magic/ All Over Press Landsholdsfodbold - 9. mar. 2018 - kl. 15:43 Tidligere landsholdsspiller afslører: Jeg skal hjælpe Danmark til VM

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen