Åge Hareide fortryder norsk landstrænerjob

Storfavoritten til at blive dansk landstræner, den nu forhenværende Malmø-træner Åge Hareide, har før prøvet at forlade et klubjob for at blive landstræner. Set i bakspejlet skulle han være blevet i Rosenborg

Åge Hareide fortryder, at han skiftede Rosenborg ud med landstrænerjobbet hos Norge.
Åge Hareide fortryder, at han skiftede Rosenborg ud med landstrænerjobbet hos Norge.

Hans næste job kan meget vel blive som dansk landstræner. Et job han har haft før, altså landstræner, dengang i hjemlandet Norge.

Da havde Åge Hareide ellers, som nu, et godt job i forvejen. Han var træner i Rosenborg, havde lige vundet mesterskab og pokalturnering og var stadig en relativ ung træner.

Nicklas Bendtner og de andre landsholdsspillere har præsteret langt under sædvanligt dansk niveau. (Foto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold Olsens afskedsgave: Landsholdet i historisk nedtur

I dag fortryder han, at han takkede ja til Norge. Det skriver VG. Men muligheden for at stå i spidsen for sit eget land og frit kunne vælge mellem landets bedste fodboldspillere var simpelthen for stor. Og så var der prestigen, som måske trak mest af alt.

- Det at blive bedt om at træne landsholdet. Den slags dukker ikke op hver dag. Havde du spurgt mig i dag, så var jeg fortsat i Rosenborg. Jeg har mere livserfaring nu. Dengang var jeg 50 år og kunne have sagt, at jeg venter. At jeg ville blive i Rosenborg i hvert fald kontrakten ud. Jeg trivedes godt, vi vandt kampe, og det så godt ud. Vi havde en plan om, hvordan vi skulle forynge holdet. Alt var fryd og gammen. Men så blev jeg måske drevet af prestigen. Jeg er ikke så drevet af den længere. Jeg har vundet titler overalt og har ikke så meget mere at bevise, siger den måske kommende danske landstræner til VG.

DBU vil endnu ikke melde ud, om det bliver Åge Hareide eller ej. (Foto: AP) Landsholdsfodbold Nordmand eller ej: Tre mand kan blive landstræner

Med hensyn til hans næste job holder Åge Hareide stadig fast i, at han ikke ved, hvad fremtiden bringer, at han måske kommer til at holde pause indtil sommer. Hvis altså DBU vælger en anden til det job, som normanden ikke skjuler, at han er brændt godt lun på.

Skulle det ikke blive DBU, så har Hareide også talt med andre potentielle arbejdsgivere, siger han til VG. Hans aftale med Malmö FF er sådan, at han har seks måneders opsigelse. Så de er forpligtet til hinanden indtil sommer, men han er reelt fritstillet til at tage et andet job.

3 kommentarer
Vis kommentarer