Åge Hareide vil besøge Celta Vigo efter Wass-afbud

Sagen om Daniel Wass' afbud er et lukket kapitel for nu, siger Åge Hareide, der selv vil følge op senere

Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Danmarks fodboldlandstræner, Åge Hareide, skal i løbet af efteråret til Spanien for at mødes med Celta Vigo og landsholdsspilleren Daniel Wass.

Det sker som opfølgning på sagen, hvor Daniel Wass meldte afbud til landsholdet lørdag med en skade, men efterfølgende deltog i Celta Vigos kamp mod Barcelona om søndagen.

- Jeg vil følge det op for at se, hvad der sker med hans ankel.

- Jeg kommer sikkert også til at besøge ham i løbet af efteråret for at tale nærmere med Celta Vigo og kigge på de problemer, som han også havde, dengang han sagde nej til at komme med til Japan i juni, siger Åge Hareide.

Tirsdag kunne det spanske lokalmedie Faro de Vigo vise en video af Daniel Wass, der deltog i Celta Vigos lette træning.

Samtidig havde landsholdsspillerne i Helsingør også en af de mindre hårde dage på træningsbanen.

Spørgsmål: Kunne Daniel Wass ikke lige så godt have været med her?

- Han kunne måske godt have været med, men det vidste han måske ikke, dengang han ringede til mig.

- Det er vigtigt at vide, at ting kan ændre sig. Hvis han på det tidspunkt, hvor han ringede til mig, siger, at han ikke er frisk, så må jeg tage hensyn til det. Mere vil jeg ikke spekulere i det nu, siger Åge Hareide.

Spørgsmål: Irriterer den her sag dig?

- Nej. I (medierne, red.) bruger meget energi på det, men det gør jeg ikke. Jeg har mine drenge her, og de er fantastiske, og det er dem, jeg kigger på nu, siger landstræneren.

Uden Daniel Wass møder fodboldlandsholdet Polen på udebane i VM-kvalifikationen lørdag aften. Tirsdag i næste uge gælder det Montenegro i Telia Parken.

TV: Daniel Wass var med, da Celta Viggo i sidste runde slog Barcelona med 4-3. Se højdepunkterne her.

Angriber Jon Dahl efter absurd Wass-interview

Trods afbud til landsholdet: Derfor spillede Wass mod Barça

WASSatan: Helt til grin, Hareide!

LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

LIGE NU
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+