Åge takker af: - Det har været en fantastisk tid

Norske Åge Hareide har haft sin sidste kamp i spidsen for Danmark. Det blev officielt tidligere onsdag, hvor UEFA aflyste alle juni-landskampe. Hareide takker for en fantastisk tid.

Lars Jacobsen om Åge Hareides tid som dansk landstræner: Han kommer til at fylde meget i historiebøgerne
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

42 landskampe fik Åge Hareide i spidsen for Danmark, og 21 af dem vandt han. Bare tre endte med nederlag, og nu må Hareide så erkende, at tiden som chef for det danske fodboldlandshold er forbi.

UEFA udskyder kvinde-EM og U21-EM

Nordmandens sidste programsatte testkampe i juni er netop blevet aflyst af UEFA på grund af coronaviruskrisen, og dermed er der ikke flere landskampe på programmet for Hareide, som skulle have sluttet sin tid som landstræner med sommerens EM-slutrunde.

I stedet kan han nu se tilbage.

- Jeg kunne lidt se, hvor det bar henad, og det er selvfølgelig ærgerligt ikke at kunne sige farvel med en landskamp på dansk jord foran vores fantastiske fans. Situationen lige nu er helt speciel og meget alvorlig, og i det store billede er jeg ikke vigtig.

- Der er mennesker, som mister deres arbejder og mister deres kære, og mennesker, som dør. Det er det, jeg tænker på, frem for alt andet.

- Det har været en helt fantastisk tid, og jeg vil gerne sende et kæmpestort tak til spillerne, staben og alle jer fans, der har der for mig og for os hele vejen igennem. Jeg glemmer aldrig de specielle øjeblikke, jeg har oplevet som landstræner, siger Åge Hareide til Dansk Boldspil-Unions hjemmeside.

Hareide førte Danmark til VM i 2018, hvor man tabte i ottendedelsfinalen efter straffesparkskonkurrence til Kroatien. Og så vandt førte han i efteråret 2018 Danmark op i den bedste Nations League-gruppe, mens han altså i efteråret 2019 sikrede Danmark en plads ved den kommende EM-slutrunde.

66-årige Åge Hareide blev ansat i starten af 2016 og nåede således lidt over fire år i spidsen for det danske fodboldlandshold.

Kasper Hjulmand er Danmarks nye landstræner.

Dansk budskab over Wembley: - Fantastisk gestus
Vakte stor opsigt: - Sagde bare sandheden
Zanka overvåges af klub  
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er minister Prehn hævet over reglerne?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind