Åges exit overrasker: - Han har jo skrevet eventyr

Åge Hareide reagerer stærkt, når han føler sig uretfærdigt behandlet, genkender man i Norge, hvor han ligner en oplagt kandidat som landstræner i hjemlandet. De undrer sig over, at han ikke får lov at fortsætte tjansen i Danmark

Hareide fjernede i en bestemt bevægelse det landsholdshalstørklæde, kommunikationschef Jakob Høyer efter sejren over Schweiz hængte over skuldrene på ham

Se også: Skidt for Danmark: Uhyggeligt drama venter

Mens Åge Hareides konfrontation med DBU ikke har fyldt det store i hans hjemlands offentlighed, har norske fodboldeksperter til gengæld fulgt forløbet med både undren og genkendelse.

Det første gælder DBU’s beslutning, det sidste hans temperamentsfulde reaktion.

- Jeg er ikke overrasket over, at Hareide reagerer kraftigt. Han er en emotionel fyr og har altid vært kendt for sit temperament, siger Trond Johannesen, der skriver om international fodbold for Verdens Gang.

- Det er så også en vigtig grund til, at han har en succesrig trænerkarriere bag sig, mindst lige så meget som hans taktiske færdigheder. Han er en 'man-manager', og så er karisma vigtig.

- På den måde har han knyttet spillerne nærmere til sig, men temperamentet fører også til, at han kan skyde folk fra sig, i dette tilfælde Peter Møller og DBU. Hvis han føler sig uretfærdigt behandlet, viser han ingen nåde.

Hvis øjne kunne dræbe: Norske fodboldkendere er ikke forbavsede over den kulde, Åge Hareide nu udviser overfor Peter Møller. Foto: Lars Poulsen
Hvis øjne kunne dræbe: Norske fodboldkendere er ikke forbavsede over den kulde, Åge Hareide nu udviser overfor Peter Møller. Foto: Lars Poulsen

Erik Thorstvedt, som vel nok er Norges største målmandsnavn, spillede i flere år på landsholdet med Hareide og har siden fulgt ham som kommentator for norsk TV 2.

- Det har været et eventyr at se det job, han de seneste år har udført først for Malmø FF og så for Danmark. Den stime af kampe som ubesejret er jo fantastisk.

- Det er ret specielt, at sådan en bedrift ikke bliver belønnet, så han kan fortsætte. Det var da en stor overraskelse, siger han.

Den norske målmandslegende Erik Thorstvedt ser sin gamle landsholdskammerat som kandidat til jobbet i Norge. Foto: Doug Mills/AP/Ritzau Scanpix
Den norske målmandslegende Erik Thorstvedt ser sin gamle landsholdskammerat som kandidat til jobbet i Norge. Foto: Doug Mills/AP/Ritzau Scanpix

Det er landsmandens reaktion til gengæld ikke.

- Åge er ærekær og stolt. Jeg tror, det forløb med DBU er gået ham meget nær, og at han føler sig uretfærdigt behandlet.

- Han er ikke altid politisk korrekt, men reagerer ud fra sine følelser, og der er ingen tvivl om, at det betyder meget for ham at komme fra Danmark med et godt omdømme, mener Thorstvedt, der godt kan se Hareide fortsætte som landstræner.

- Hvis Lars Lagerbäck ikke forlænger sin kontrakt med Norge, vil Åge være en naturlig kandidat efter sin succes i Danmark.

Fodboldredaktør hos VG, Knut Espen Svegaarden, er enig:

- Jeg tror, Hareide håber på et godt EM med Danmark, så han har en stor stjerne og kan vælge på en god hylde. Hvis han er interesseret i at blive norsk landstræner igen, er han selvsagt en kandidat, men jeg tror, Lars Lagerbäck tager to år til.

Se også: Peter Møller freder Hareide

Se også: Trods fredning: Iskold luft mellem Møller og Hareide

Dolberg med to basser! Se højdepunkterne fra sejren over Luxembourg her.

301 kommentarer
Vis kommentarer