Åh nej: FIFA-regler kan udsætte Sistos landsholdsdebut

Det internationale fodboldforbund FIFA regelsæt kan gøre, at Pione Sisto må vente med at spille for Danmark.

FIFA-regler kan sætte en stopper for Pione Sistos landsholdsdebut (Foto: Ernst van Norde)
FIFA-regler kan sætte en stopper for Pione Sistos landsholdsdebut (Foto: Ernst van Norde)

Pione Sistos landsholdsdebut for Danmark kan i princippet have lange udsigter, selv om FC Midtjylland-spilleren som forventet skulle få dansk pas i begyndelsen af det nye år.

Det internationale fodboldforbund Fifas regelsæt siger, at når en spiller får et nyt statsborgerskab, skal den pågældende opholde sig fem år yderligere i landet for at kunne repræsentere et landshold.

Sammen med holdkammeraterne fra FCM vandt Pione Sisto mandag aften 2-1 over FC Vestsjælland. (Foto: Thomas Emil Sørensen) FC Midtjylland Advarer FCM-stjerne: Se på Makienok

Med mindre spilleren allerede har opholdt sig fem år i det nye land efter at være fyldt 18 år. Sisto er kun 19.

Hos Dansk Boldspil Union er man opmærksom på problematikken. Her håber man at få udstedt dispensation.

- Allerede i 2013 tog vi kontakt til FIFA for at høre, om vi kunne gøre noget på forhånd, så Pione kunne spille for landsholdet, så snart han blev dansk statsborger.

- Men de svarede tilbage, at de først kan behandle ansøgningen, når der er bevis på statsborgerskabet, siger Thomas Jønsson, juridisk chef i DBU til BT.

FCM topper Superligaen, og nu er en af holdets stjerner kåret til årets profil i 2014. (Foto: Rasmus Baaner) FC Midtjylland Spillerne har talt: Her er årets Superliga-profil

DBU har dog erfaringer med at få dispensation i lignende tilfælde. Det skete med kvindelandsholdsspilleren Nadia Nadim. Da tog processen fire måneder.

Pione Sisto, der netop er blevet kåret som årets profil i Superligaen, har boet i Danmark stort set hele sit liv, men blev født i Uganda og har sudanske forældre.

Sisto har i denne sæson scoret syv gange. Du kan se målene i dette klip:

0 kommentarer
Vis kommentarer