Ånder lettet op efter mareridts-scene

Svensk stjerne slipper med skrækken efter rystende scener i VM-semifinalen

Foto: Jean-Philippe Ksiazek/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Jean-Philippe Ksiazek/AFP/Ritzau Scanpix

De holdt vejret i den svenske lejr.

Hollænderne havde vundet VM-semifinalen 1-0 efter forlænget spilletid, og stemningen var naturligvis derefter hos de blå-gule. Men lige så meget de var nedtrykte, lige så bekymrede var de over holdkammeraten Kosovare Asllani.

For hun havde forladt kampen i Lyon i utide. Kort før de 120 minutters afslutning var hun faldet til jorden efter en hovedstødsduel, hvor hun havde fået bolden i ansigtet.

Stjernen blev liggende på græsset og omgående tilset af lægestaben. Efter nogle minutter fik hun halskrave på og efterfølgende båret ud og kørt på hospitalet.

Og derfra var der tavshed et godt stykke tid efter kampen.

Først klokken tre i nat kom den befriende melding: Kosovare Asllani har det efter omstændighederne godt.

- Efter kampen var vi været på hospitalet og fået foretaget CT- og MR-scanninger. Resultaterne viser ingen tegn på alvorlige skader, siger landsholdets læge, Houman Ebrahimi ifølge pressechef Fredrik Madestam.

Læs også: Se også: Irriterede VM-stjerner har fået nok

Læs også: Se også: Legendens direkte tale tog fusen på alle

Holdkammeraten Linda Sembrant så ikke situationen men var berørt af Asllanis skade.

- Det var meget ubehageligt, da de bar hende ud. Det så virkelig ikke godt ud, sagde hun til Expressen efterfølgende.

Tidligt torsdag morgen smed hovedpersonen et billede af sig selv akkompagneret af et knust hjerte på Instagram.

Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Kosovare Asllani (@asllani9) den

Sverige skal nu spille bronzekamp mod England, mens Holland møder USA i VM-finalen.

Der venter Carsten V. Jensen store udfordringer i Brøndby. Foto: Mogens Flindt. Sport og Spil Bombe i Brøndby: Derfor er han den rette

Thomas de Gendt (i prikker) er altid populær blandt holdet.dks tour-managere. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Kongen af Tour-manager: Ham her kan give dig drømmestart

Mads og Andreas Byder er i dag medejere og direktøre i klubben. Foto: Linda Johansen. Sport og Spil Lyngbys utrolige genrejsning: Pris 37 mio. kr.

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere