Ærgerlig Morten O: Vi skal finde nye løsninger

Efter de mange afbud skal landstræneren finde nye løsninger, når Danmark onsdag spiller testkamp mod USA på Århus Stadion.

Morten Olsen er gået i tænkeboks efter de mange afbud (Foto: Lars Poulsen)
Morten Olsen er gået i tænkeboks efter de mange afbud (Foto: Lars Poulsen)

Afbud fra Daniel Agger, Andreas Bjelland og Jores Okore betyder, at landstræneren skal finde en ny makker til Simon Kjær i det centrale forsvar.

- Som jeg husker det, har Simon Kjær spillet sammen med Mathias Zanka Jørgensen i 35 minutter mod Skotland, siger Morten Olsen.

Han skal nu vælge mellem Kian Hansen, Erik Sviatchenko og Mathias Zanka Jørgensen som Simon Kjærs nye makker.

Se også: Morten Olsen får allerede jobtilbud

Lidt længere fremme på banen må Morten Olsen også se bort fra kometen Pierre-Emile Højbjerg, der ikke bliver spilleklar til de to opgør mod USA og Frankrig.

- Det er ærgerligt, at vi skal undvære ham. Men han spiller vel for mange kampe i Augsburg. Han må tilbage til Bayern, griner Morten Olsen med direkte henvisning til, at Højbjerg siden skiftet til Augsburg har fået fast masser af spilletid.

Se også: Kahlenberg melder også afbud til landskampe

Landstræneren skal også tage stilling til, hvem der skal være førstemålmand. Han har endnu ikke lagt sig fast på, om han vil fortsætte med Kasper Schmeichel eller skifte til Stephan Andersen.

- Det er klart, at Stephan har en fordel, fordi Kasper kun har spillet én kamp i flere måneder, fastslår Morten Olsen, der også kan vælge at lade de to konkurrenter spille én kamp hver.

Se også: Sviatchenko og Zanka indkaldes til landsholdet

Ved mandagens træning manglede Nicklas Bendtner, Christian Eriksen og Nicolai Jørgensen, der var blevet hjemme på hotellet for at restituere.

Efterudtagne Andreas Christensen var ikke mødt frem til mandagens træningssamling i Århus.

Se også: Kom bagom landsholdsdramaet: Topklubberne smidt uden for døren

4 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere