Afgørende forskel: Ingen spurgte dengang

Christian Eriksen kan mærke at forventningerne til landsholdet stiger, som EM nærmer sig

Afgørende forskel: Ingen spurgte dengang

Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Bliver det til bøllebank, sensationelt nederlag eller ren skandale? SE MED HER (PLUS+)

Forventningerne til et forrygende dansk EM er til at føle på hos Christian Eriksen.

I et interview med Discovery fortæller han, at troen på landsholdet er vokset over de seneste år, hvor sejrene er blevet flere.

- Folk udefra begynder at spørge, om vi kan vinde. Til VM var der ikke nogen, der spurgte, om der var mulighed for at vinde. Så allerede der, er vi jo gået et skridt videre.Det skal vi acceptere og koncentrere os om, siger Christian Eriksen.

Han henviser til den succes, landsholdet har oplevet med først Åge Hareide og siden Kasper Hjulmand i spidsen.

- Det hører med, at når man vinder nogle kampe, så stiger forventningerne, og det gør vores egne forventninger også. Men jeg tror først og fremmest bare, at vi glæder os rigtig meget, siger Christian Eriksen.

- Jeg er uden tvivl sikker på, at vi har et utrolig spændende hold, som jeg håber kan få det til at klikke,

EM starter den 11. Juni med åbningskamp i Rom, men værtsskabet er spredt over 12 forskellige lande.

Et af disse er som bekendt Danmark, hvor Eriksen og Co. skal spille sine tre gruppekampe. Den første afvikles 12. juni, hvor Finland er modstanderen.

Du kan se hele interviewet med Christian Eriksen i videoen overfor.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Søndag sender Ekstra Bladet eksklusivt boksebraget mellem Floyd Mayweather og Logan Paul. Se en teaser her.