Afslører central samtale

Den 34-årige midtbanespiller tog landstræneren med på råd, inden han valgte sin nye klub

Lasse Schöne har ikke opgivet drømmen om EM. Foto: Lars Poulsen
Lasse Schöne har ikke opgivet drømmen om EM. Foto: Lars Poulsen
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Efter at have stået uden klub har Lasse Schöne fredag skrevet under på en kontrakt med hollandske SC Heerenveen, hvor han nu skal spille resten af den indeværende sæson, og det skal han med et klart mål.

Den 34-årige midtbanespiller vil nemlig med til EM for Danmark til sommer.

Lasse Schöne har ellers ikke været udtaget til det danske landshold, mens Kasper Hjulmand har været landstræner, men det vil han altså ændre på. Han har også taget landstræneren med på råd i forbindelse med klubjagten, fortæller den nybagte Heerenveen-spiller ifølge VoetbalPrimeur.

- Der er et EM, som jeg gerne vil med til. Dette har været det bedste valg. Der var nogle andre muligheder, men det føltes godt og velkendt, siger Lasse Schöne på et pressemøde fredag.

- Jeg talte også med landstræneren. Han syntes, at jeg skulle tage til en klub, hvor jeg ville være i stand til at vise mine kvaliteter. De sidste seks måneder var noget andet, end jeg havde håbet, da jeg rejste for atten måneder. Heerenveen står for god fodbold, holdet er ungt og godt. Jeg synes, det passer mig meget godt

- Man skal spille regelmæssigt på et godt niveau for at være i stand til at opnå det (blive udtaget til EM). Det var i mine tanker. Jeg kunne have valgt andre eventyr, men at spille fodbold er vigtigst for mig.

Kontrakten med SC Heerenveen gælder indtil sommeren, og efter EM vil Lasse Schöne være fyldt 35 år. Til trods for det regner han ikke med et karrierestop til sommer.

Kasper Hjulmand havde tidligere på måneden ondt i maven over den klubløse Lasse Schöne

Skjult formandsløn frem i lyset

Bankmandens Brøndby-hemmelighed

Opkald fra Laudrup ændrede alt

FCK's transferscoop: Bagom klubbens kæmpe-handel

Mere fra Ekstra Bladet+

Hvis ikke det er terror – hvad er det så?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind