Annonce:
Annonce:

Afslører Eriksen-planer

Kasper Hjulmand afslører, han havde nye planer for Christian Eriksens rolle på landsholdet, men de er af naturlige årsager endnu ikke ført ud i livet

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Da Åge Hareide blev præsenteret som landstræner i december 2015, var hans største og vigtigste bekymring: Hvordan får det danske landshold endnu mere ud af Christian Eriksens færdigheder.

Den øvelse lykkedes meget godt for nordmanden.

Da Kasper Hjulmand tiltrådte fem år senere, gik han også med store planer for Christian Eriksens rolle på det danske landshold.

- Jeg havde en plan om at få ’pakket’ Christian endnu mere ind. Få ham og Mikkel Damsgaard endnu tættere på hinanden på banen.

- Ja, jeg har jo slet ikke gjort mig nogen forventninger om at se et dansk landshold uden Christian. Han har været tænkt med i alle mine planer, siger Kasper Hjulmand, der aktuelt ikke ved, om Christian nogen sinde vender tilbage i landsholdsregi efter det chokerende kollaps 12. juni mod Finland.

- Uanset hvilken beslutning han træffer, så støtter jeg ham. For det her er et dybt personligt valg, som kun Christian skal tage.

- Og han skal bruge al den tid, han har brug for. Ingen kommer til at presse ham på nogen måder, siger Kasper Hjulmand.

Landstræneren kan sagtens se for sig et dansk landshold, hvor der både er plads til Christian Eriksen og Mikkel Damsgaard.

- Det ville være en sand fornøjelse at se dem folde sig ud sammen på landsholdet, siger landstræneren med et skævt smil.

Christian Eriksen har været i Italien til en række undersøgelser. hvis karrieren skal fortsætte i støvlelandet, kan han ikke spille med den hjertestarter, som han fik indopereret efter det uhyggelige kollaps 12. juni mod Finland ved EM.

Det er dog tilladt at spille med en hjertestarter i Holland, hvor Ajax-spilleren Daley Blind spiller videre, efter han fik indopereret en såkaldt ICD-enhed.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
A-kraft i baghaven - manges haver står klar
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: