Afsløret på video: Hånede forgængeren

Sam Allardyce' job som landstræner er i overhængende fare, efter han blev snydt af engelske journalister

Det er ikke kun Sam Allardyce' lyssky metoder, der mandag aften blev afsløret af Daily Telegraph.

Den engelske landstræner troede han holdt møde med forretningsfolk og rådgav dem om såkaldte tredjepartsejerskaber i forbindelse med spillerhandler, hvilket er forbudt af de internationale fodboldorganisationer.

Møder der angiveligt skulle skæppe gevaldigt i kassen hos den koleriske manager.

Det viste sig at være journalister, og disse har offentliggjort tv-optagelser af møderne, hvor Allardyce sender knap så varme tanker og ord mod sin forgænger, Roy Hodgson, og dennes assistent, den tidligere Manchester United-stjerne Gary Neville.

Makkerparret stod i spidsen for det engelske landshold, der sensationelt blev sendt ud af EM af Island i 1/8-finalen i juni.

Deres beslutninger i den kamp morede Allardyce sig angiveligt over på det føromtalte møde.

- De diskuterede i ti minutter om at skifte ham (Marcus Rashford, red.) ind. Så Gary var dårlig indflydelse på ham. Sæt dog for helvede Gary ned og bed ham holde sin kæft, så du kan passe dit arbejde, udbrød Allardyce om indskiftningen af United-talentet Rashford, der ikke formåede at vende billedet for England i kampen -  uden i øvrigt at komme ind på, hvad han ville have gjort anderledes.

Woy
- Det er dig, der er manager. Gør hvad du vil - og ikke hvad alle andre vil, sagde Allardyce om Hodgson, som han i øvrigt hånende omtalte som Woy med henvisning til Hodgsons dialekt.

- Han lullede dem alle sammen i søvn, Roy. Woy. Han har slet ikke personligheden til det, sagde Allardyce om Hodgson på spørgsmålet om forgængeren kunne begå sig som taler.

Sam Allardyce overtog embedet som landstræner efter EM-slutrunden og fik en sejr i sin foreløbig eneste kamp i spidsen for England: 1-0 ude over Slovakiet.

Allardyce efterforskes efter anklager om transfersnyd

Engelsk landstræner under anklage: Rådgav om at omgå transfer-regler

FAKTA: Tredjepartsejerskab

Tredjepartsejerskab i fodbold er, når en tredjepart end spilleren og klubben ejer spillerens økonomiske rettigheder.

Det er en praksis, der har været alment udbredt i Sydamerika og Sydeuropa.

Det foregår ved, at forretningsmænd, rigmænd eller investorer køber andele i spillere - ofte unge talentfulde spillere - for at tjene på dem, når de bliver solgt videre.

I Danmark har det været anvendt i adskillige klubber, som har haft økonomiske problemer og derfor - i jagten på hurtig likviditet - har solgt rettighederne til de attraktive spillere til investeringsselskaber eller enkeltpersoner.

Tredjepartsejerskaber har også gået under navnet playersponsorater.

De blev allerede i 2008 forbudt i England.

En af de mest berømte sager om tredjepartsejerskaber stammer fra 2006, hvor argentinerne Carlos Tevez og Javier Mascherano skiftede til engelske West Ham fra den brasilianske klub Corinthians via investeringsfirmaet Media Sports Investment, der fortsat ejede rettighederne til spillerne. Det fik de involverede en stor bøde for.

Sådan er de danske agentregler:

- En spilleragent må kun modtage betaling fra den part, han repræsenterer.

- En spilleragent må kun repræsentere én part.

- Spilleren skal beskattes af et agent-honorar, hvis klubben betaler på vegne af spilleren til agenten.

- Agent-honoraret er fradragsberettiget for spilleren.

- Agenten må kun modtage honorar i takt med, at spilleren modtager sin honorar-relaterede løn.

- Spillere og klubber må kun lade sig repræsentere i forhandlinger af licenserede agenter

- Hvis en spiller repræsenteres af en agent, skal det fremgå af spillerkontrakten

Kilde: Spillerforeningen

Seneste nyt

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.