Tingene ændrer sig med lynets hast for landsholdsforsvarer Simon Kjær.
Lørdag aften tæt på midnat stod han i Mixed Zone efter 2-0 sejren over Serbien i Parken og anede ikke, at han skulle til Istanbul dagen efter.
Det havde hans agent Mikkel Beck med vilje ikke informeret ham omkring for ikke at forstyrre optakten til den vigtige kvalkamp.
Den nye lønkonge: Så meget kan Kjær tjene i Tyrkiet
Så var det meningen, at Kjær kun ville rejse til Istanbul for at se på forholdene i Fenerbahce, men nu er det sandsynligt, at han forlader storbyen med en konge-kontrakt i hånden.
Mandag eftermiddag landede Kjærs agent, tidligere landsholdsspiller Mikkel Beck, i Istanbul. Sammen med Kjær skal de vises rundt på storklubbens faciliteter og have et mere detaljeret møde med klubbens ledelse.
U21-chok: Pierre-Emile Højbjerg skadet
Hvis alt går som planlagt, så tager Simon Kjær med sin svenske kæreste Elina Gollert rundt og kigger på mulige steder at bo i Istanbuls mest eksklusive områder, mens Mikkel Beck så går i gang med de afsluttende forhandlinger omkring en kontrakt, der bliver på tre år med option på yderligere et år.
Beck og Fenerbahces ledelse har allerede diskuteret de overordnede lønrammer på plads, og det var derfor, at Beck anbefalede, at man tog ned og kiggede på forholdene.
Simon Kjær-bejler styres af kriminel
Som Ekstra Bladet kunne fortælle mandag morgen, så bliver Simon Kjær, hvis han skriver under, den bedst betalte danske spiller lige pt.
Årslønnen vil være omkring de 30 mio. kr. netto, da tyrkiske klubber klarer skatten for spillerne. Lige nu er det Nicklas Bendtner med 23 mio. kr. brutto, der er den bedst betalte danske fodboldspiller.

I Frankrig krydser Kjærs klub Lille fingre for, at aftalen falder på plads. Parterne er enige om en transfersum, der lander tæt på de 75 mio. kr.
Men i weekenden har man aftalt, at den udbetales, så Lille får 55 mio. kr. her og nu, og så resten i rater i takt med Kjærs kampantal og kvalifikation til Champions League.
Lille har brug for pengene, så det vil være en fantastisk handel for den franske klub, der hentede Kjær i Wolfsburg for to år siden for omkring 15 mio. kr.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.