Agger: Forhandlinger brudt sammen med DBU

Daniel Agger vil have DBU til at møde op med folk, der har mandat til at forhandle - William Kvist siger, at DBU har holdt alle for nar

Daniel Agger tager sig til hovedet over den måde, som DBU agerer på (Foto: EB-kollage)
Daniel Agger tager sig til hovedet over den måde, som DBU agerer på (Foto: EB-kollage)

Der er konflikt mellem DBU og landsholdsspillerne.

I går var der møder igen, men de to parter er ikke blevet enige.

Landsholdsanfører Daniel Agger er ikke helt tilfreds.

Se også: Landsholdsspiller slår i bordet: Der skal ske noget nu

- DBU må møde op med folk, der har mandat til at forhandle, siger Agger til Ekstra Bladet.

Parterne mødtes i går og efter, hvad Ekstra Bladet erfarer, så er der ikke aftalt flere møder på nuværende tidspunkt.

DBU ønskede alligevel ikke at forhandle om kollektive aftaler, da Spillerforeningen og DBU i går mødtes.

- Vi er skuffede over den måde, DBU har ageret på. Det er komplet uforståeligt, at de melder ud, at de ønsker at mødes efter William og Lars’ opfordringer på Facebook. Og så vil de alligevel ikke forhandle om kollektive aftaler, når det kommer til stykket, uddyber Daniel Agger i en pressemeddelelse fra Spillerforeningen.

Også Lars Jacobsen undrer sig.

Se også: Morten Olsen om DBU-forglemmelsen: Det kan jo ske

-  Jeg synes, vi har været meget tydelige om, hvad vi ville. Og så er det respektløst og en mærkelig situation at sætte os i, når de alligevel ikke vil forhandle ud fra en kollektiv aftale mellem DBU og Spillerforeningen. Især når DBU siger, at det er på opfordring fra os, at de har valgt at komme tilbage til forhandlingerne, siger Lars Jacobsen.

Også William Kvist undrer sig.

- DBU ville ikke forhandle ud fra en kollektiv aftale, som var grundlaget for, vi overhovedet mødtes. Det kunne de slet ikke, sagde DBUs direktør i går. Det er jo besynderligt, at de DBU folk, som sendes til forhandlinger i går, ikke kan forhandle. Det er jo mest af alt spild af tid for alle parter, siger William Kvist og fortsætter:

- Jeg synes, at DBUs bestyrelse holder os spillere, fans, sponsorer, ja os alle for nar, siger Kvist.

Spillerforeningen melder, at de står klar til at genoptage forhandlingerne, når DBU er klar.

Se her, hvordan man gør i andre lande - hvad mon de danske spillere siger til det?
Daniel Agger og Nicklas Bendtner er vant til at blive lønnet for at optræde i landsholdsdragten. (Arkivfoto: Lars Poulsen) Landsholdsfodbold - 4. mar. 2015 - kl. 12:06 Sådan gør de i andre lande: Er danske landsholdsspillere forkælede?

Thomas Christensen er den stærke mand i konflikten mellem DBU og landsholdet. (Foto: Ole Frederiksen) Sport og Spil Det endelige opgør: De afgør fodbold-konflikten

Direktør i DBU Claus Bretton-Meyer har på lidt over et år allerede samlet en række møgsager sammen (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Bretton-Meyers mange møgsager

79 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere