Alderspræsidenten: En drøm at slutte med EM

- Lige nu nyder jeg fodbolden mere, end jeg nogensinde har gjort før i karrieren, siger 36-årige Lars Jacobsen

Lars Jacobsen nyder trods sine 36 år at være en af drengene (Foto: Lars Poulsen)
Lars Jacobsen nyder trods sine 36 år at være en af drengene (Foto: Lars Poulsen)

Lars Jacobsen er med sine 35 år alderspræsident på landsholdet. Men færdig med fodbold på topplan er han langtfra. Han er nærmest genfødt og sprudler af spilleglæde, selvtillid og ikke mindst optimisme.

- Jeg vil da godt indrømme, jeg var i tvivl, da min kontrakt udløb med FCK sidste sommer. Ville det gå ned ad bakke? Kan jeg stadig være med? Når du er over 30, er spørgsmålet jo enkelt: Hvornår stopper du, siger Lars Jacobsen og uddyber:

Se også: Kvist lægger låg på konflikt: Ingen bærer nag

- Derfor er det fantastisk at modbevise, jeg kan holde til at spille i en stor liga som den franske. Jeg fylder 36 senere på året og er glad for det valg, jeg tog sidste sommer med skiftet til Guingamp. Lige nu nyder jeg fodbolden mere end, jeg nogensinde har gjort før i karrieren, påpeger han.

Lars Jacobsen er stamspiller på det Guingamp-mandskab, der har været ude på en fornem rejse siden 1. december. Dengang lå de sidst i den franske liga. I dag er holdet placeret i midten på en tiendeplads.

Se også: Ærgerlig Morten O: Vi skal finde nye løsninger

- Vi var i semifinalen i pokalturneringen, og så prøvede jeg også for første gang i min karriere at gå videre fra et europæisk gruppespil. Desværre røg vi ud til Kiev. Men i turneringen er det en fantastisk præstation, vi har leveret de seneste måneder, siger Lars Jacobsen.

I dag er han lykkelig for, han tænkte sig om en ekstra gang, da Morten Olsen opfordrede ham til at fortsætte i landsholdsregi. Han var klar til at lægge støvlerne på landsholdshylden.

Se også: Krohn-Dehli kryptisk om Sevilla-lægetjek

- Det vil være et drømmescenarium for mig at slutte med EM i Frankrig næste sommer, siger Lars Jacobsen, der også har kontraktudløb i Guingamp næste sommer.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere