Aldrig set før: Skriver VM-historie

Med mål i seks VM-kampe i træk leverede angriberen Carli Lloyd en præstation, som aldrig er sket før

Carli Lloyd scorer for sjette VM-kamp i træk. Foto: LIONEL BONAVENTURE/Ritzau Scanpix
Carli Lloyd scorer for sjette VM-kamp i træk. Foto: LIONEL BONAVENTURE/Ritzau Scanpix

De forsvarede verdensmestre fra USA er sikkert videre til ottendedelsfinalerne ved kvinde-VM i fodbold.

Søndag blev det til en sikker sejr på 3-0 over Chile, som kunne takke en dygtig målmand for, at nederlaget ikke blev større.

Den amerikanske angriber Carli Lloyd skrev samtidig historie i VM-kampen. Hun blev den første kvindelige spiller til at score i seks VM-kampe i træk.

Det er en stime, der strækker sig tilbage fra ottendedelsfinalen ved VM i 2015 til den anden gruppekamp ved årets slutrunde i Frankrig.

I 2015, hvor USA endte med at vinde VM, scorede Lloyd også i kvartfinalen, semifinalen samt finalen.

Artiklen fortsætter under billederne

Jubel efter scoring mod Chile. Foto: Ritzau Scanpix/Christian Hartmann
Jubel efter scoring mod Chile. Foto: Ritzau Scanpix/Christian Hartmann

Her bliver Lloyd stoppet. Foto: Franck Fire/Ritzau Scanpix
Her bliver Lloyd stoppet. Foto: Franck Fire/Ritzau Scanpix
 

Vendsyssel er i Superligaen for første gang i klubbens historie. Foto: Liselotte Sabroe Sport og Spil Danmarks nye fodboldby: Her har kvinderne bukserne på

I den første gruppekamp ved dette VM scorede Lloyd det sidste mål til 13-0 i VM-rekordsejren over Thailand.

36-årige Lloyd scorede søndag til 1-0 efter 11 minutter og til 3-0 ti minutter før pausen.

Imellem de to Lloyd-mål headede Julie Ertz 2-0-målet ind bag Chiles keeper Christiane Endler.

I anden halvleg var Lloyd flere gange tæt på at lave hattrick, da hun først headede på overliggeren og dernæst brændte et straffespark, da hun skød ved siden af den ene stolpe.

I Chiles mål stod Christiane Endler en brandkamp. Hun stod i vejen for flere store amerikanske målchancer.

De mange redninger var noget, der skabte stor jubel og respekt blandt størstedelen af de 45.594 tilskuere på Parc des Princes i Paris.

Se også: Groteske forhold i Champions League: 'Uværdigt'

Se også: Svensk stjerne midtpunkt i pinlig bommert: - Det er sørgeligt

Se også: Verdens bedste vækker opsigt - vil ikke spille VM

Sport og Spil EM-kvindernes hemmeligheder: Flugt fra Taliban og holdfoto med Messi

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere