Alvorlig situation: - Det her er uacceptabelt

Der blev igen kastet med øl i Parken, og i kampen mod Israel var flere af overtrædelserne af alvorlig karakter, forklarer DBU. En ny bøde fra UEFA kan være på trapperne

Alvorlig situation: - Det her er uacceptabelt

Alt var ved det gamle på godt og ondt i Parken.

Danmark storspillede foran et feststemt publikum, men der var desværre folk på tribunerne, som ikke forstod at opgføre sig ordentligt.

Endnu en gang blev der kastet med øl blandt fansene under en landskamp, da Danmark pulveriserede Israel med 5-0.

Selvom at antallet af ølkast er blevet markant færre siden i sommer, kan tirsdagens kamp godt ende med at få konsekvenser for DBU.

- Desværre var nogle af de tilfælde, vi oplevede i går, af mere alvorlige karakter. Blandt andet blev den israelske udskiftningsbænk og det område, hvor fjerdedommeren sidder, ramt. Det gør, at vi endnu engang forventer at få en bøde af UEFA, siger kommunikationschef hos DBU, Jakob Høyer, til Ekstra Bladet.

Han beretter, at DBU i sommer betalte flere hundredetusinde i bøde under EM-slutrunden på grund af ølkast, og en eventuel girokort fra UEFA i kølvandet på kampen mod Israel kan ende med at være i samme prisleje.

- Hvad værre er, synes jeg, at det understreger alvoren af det her. Folk, nu også inde på banen, kan risikere at få et krus i hovedet. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at der stadig er fans, der ikke forstår, at det her er uacceptabelt, siger Jakob Høyer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Ølkast har siden i sommer kostet DBU flere hundredetusinde kroner i bøder. Billedet er fra Danmarks kamp mod Skotland. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ølkast har siden i sommer kostet DBU flere hundredetusinde kroner i bøder. Billedet er fra Danmarks kamp mod Skotland. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
 

Har ført kampagne for at få ølkast stoppet
DBU har ellers de seneste uger ført kampagne for at få fans til at stoppe med at kaste med de dyre dråber, og ved sidste uges kamp mod Skotland blev få tilskuere smidt ud på grund af ølkast.

Under tirsdagens kamp måtte flere tilskuere igen blive vist ud, ligesom der flere gange blev fortalt over højtalerne, at publikummet ikke skulle kaste med øl.

Jakob Høyer understreger, at ølkastene er blevet færre siden i sommer, men der mangler lidt endnu for at komme problemet til livs.

- Vi mener, at vi har taget en stor skridt i den rigtige retning, så nu må vi se på, om vi kan komme det sidste skridt med at fortsætte med at oplyse og advare hen mod de to sidste hjemmekampe.

Danmarks næste VM-kvalifikationskamp på hjemmebane bliver opgøret mod Østrig 12. oktober.

Alvorlig situation: - Det her er uacceptabelt