Anfører misser stor turnering: Manden har gemt hendes pas

Det iranske fodboldlandshold for kvinder må undvære deres anfører efter et skænderi mellem hende og hendes mand

Niloufar Ardalan (i hvid) går nu glip af Asian Cup, fordi hendes mand har taget hendes pas. (Foto: AP)
Niloufar Ardalan (i hvid) går nu glip af Asian Cup, fordi hendes mand har taget hendes pas. (Foto: AP)

Det er absolut ikke det, man hører mest om, men Iran har faktisk et landshold i kvindefodbold. Det landshold skulle rejse til Malaysia i mandags, for at deltage i Asian Cup.

Desværre må holde undvære deres anfører, den 30-årige Niloufar Ardalan.

Grunden til anførerens fravær er dog ret mærkværdig. Det skyldes nemlig hverken skader eller klubforhold, som ellers ofte er det, der står i vejen for fodboldspillere.

Niloufar Ardalan var nemlig havnet i et skænderi med sin mand, sportsjournalisten Mahdi Toutounchi, og det var endt med, at Mahdi havde konfiskeret Niloufars pas. Hun kunne derfor ikke forlade landet. Skænderiet handlede angiveligt om, at Mahdi ville have, at Niloufar var hjemme på deres søns første skoledag.

Se også: Nu får iranske kvinder adgang til stadion

I Iran er der en regel, der siger, at mænd gerne må forhindre deres koner i at tage ud at rejse, så derfor var der ikke meget at gøre for den iranske fodboldspiller.

På Instagram har Niloufar forsøgt at råbe regeringen op, og få dem til at ændre den regel, der lige nu har kostet hende deltagelsen ved Asian Cup.

- Jeg er kun en soldat, der kæmper for at vise vores flag frem. Jeg ville ønske, at der blev vedtaget en lov, der gav kvindelige soldater kæmpe for at vise vores flag frem, skriver hun blandt andet. 

Det har nu fået debatten til at blusse op på de sociale medier i Iran, hvor flere brugere udtrykker ønsker om at Niloufar, der er en af de bedste kvindelige fodboldspillere i Iran, får lov til at rejse med til turneringen.

Se også: Asian Cup-helte hyldet ved hjemkomst