De penge, som DBU betaler for den igangværende træningstur for U21- og ligalandsholdet, tilfalder indirekte det undertrykkende styre i Abu Dhabi. Holdet har desuden benyttet sig af faciliteter, som efter alt at dømme er bygget og serviceret af fattige migrantarbejdere under forhold, der minder om tvangsarbejde.
Holdet spillede mandag eftermiddag sin anden og sidste kamp i Abu Dhabi inden hjemrejsen tirsdag, et 3-2-nederlag til Jordan, og de sidste 10 dage har de danske spillere trænet og spillet kamp i Zayed Sports City. Det er et stort sportskompleks, som ejes af Mubadala Investment Company, som ejes af staten.
I spidsen for Mubadala står kronprinsen og de facto hersker af Abu Dhabi, Sheikh Mohamed bin Zayed Al Nahyan, som bestyrelsesformand, og hans bror Sheikh Mansour bin Zayed Al Nahyan er næstformand.
- Mubadala er et kæmpe firma med mange interesser, og det styres af Mohamed bin Zayed. Der er ingen forskel på kongefamilien og Mubadala. Mubadala er kongefamilien. Det prøver de ikke engang at lægge skjul på, siger Nicholas McGeehan, der er Human Rights Watch' tidligere forsker i blandt andet Abu Dhabi, til tipsbladet.dk.
I Abu Dhabi arbejder tusindvis af fattige migranter under forhold, som Amnesty International Danmark kalder for 'noget, der ligner tvangsarbejde', nøjagtig som det er tilfældet med Qatars VM-byggerier. Derudover er homoseksualitet kriminaliseret, kvinder er undertrykte, og borgere fængsles jævnligt for at kritisere styret.
Amnesty International Danmark har tidligere kritiseret DBU for at lægge træningsturen i Abu Dhabi på grund af styrets 'meget grove menneskerettighedskrænkelser', og den økonomiske forbindelse mellem DBU og magtapparatet får generalsekretær Trine Christensen til at skærpe kritikken.
- Med det direkte link, du fortæller, der er med styret, bliver det endnu mere problematisk, at de har valgt at tage den her tur, siger generalsekretæren.
- Det gør, at der er tættere forbindelser (mellem fodbolden og styret, red.), og man ender antageligt med økonomisk at støtte styret. Det er jo et problem. Uden at jeg har set regnskaberne, og hvordan det hele hænger sammen, men sådan som du fortæller det, kan det da ikke andet end at give dårlig smag i munden hos DBU, vil jeg tro.
I DBU svarer kommunikationschef Jakob Høyer, at de lægger vægt på, at Amnesty ikke anbefaler helt at boykotte Abu Dhabi, og at DBU selv betaler for turen i stedet for at blive inviteret.
Pengene, I betaler, ender direkte eller indirekte hos de mennesker, der står i spidsen for styret. Ville det ikke have været bedre at tage til et sted, hvor I kunne undgå, at jeres penge kom et udemokratisk styre til gode?
- Så er der lige pludselig rigtig mange hensyn at tage. Skal vi så også lade være med at flyve med Qatar (Airways, red.) eller Emirates eller med luftfartsselskaber, som ikke indgår de faglige aftaler, som der er nogle, der kan have holdninger til? For os er det afgørende, at Amnesty ikke anbefaler en boykot, og at vi også betaler for de omkostninger, der er i forbindelse med ligalandsholdets tur, siger Høyer.
***
Ekspert: Abu Dhabi er langt værre end Qatar
Det ser skønt ud, når DBU lægger videoer på Facebook, eller de danske ligalandsholdsspillere lægger billeder på Instagram fra Abu Dhabi. Der er sol og grønne baner, alle går rundt i shorts og t-shirt, og faciliteterne ligner nogle, man gerne ville tilbringe sin sommerferie i.
Men Nicholas McGeehan, der er Human Rights Watch' tidligere forsker i blandt andet Abu Dhabi, har en opfordring til de danske spillere, der er med på turen.
- Det ville være interessant at få de danske spillere til at spørge dem, der arbejder på deres hotel, hvor deres pas er. Spørge dem, om de skylder nogle penge til en rekrutteringsagent derhjemme. Spørge dem, om de bliver betalt, hvad de er blevet lovet. Spørge dem, hvor mange timer de arbejder, og om de bliver betalt for overarbejde.
- Hvis de spørger dem, får de nogle rigtig ubehagelige svar, siger McGeehan, der i dag arbejder som uafhængig forsker og konsulent på menneskerettighedsområdet.
- Problemet er, at ingen stiller de spørgsmål. Alle tænker bare: 'Det er femstjernet luksus, se alle de mennesker, der tager sig af vores behov, det er vidunderligt'. Ingen tænker over, at det er et tjenestefolk (McGeehan bruger betegnelsen servant class, altså en hel samfundsklasse bestående af tjenestefolk.)
Ligalandsholdet træner og spillede kampen mod Sverige på Zayed Sports City, som bærer sit navn efter Sheikh Zayed bin Sultan Al Nahyan, den tidligere emir i Abu Dhabi og hovedmand bag dannelsen af De Forenede Arabiske Emirater. Det enorme sportskompleks har stadig tætte bånd til den royale familie.
For komplekset ejes af Mubadala Investment Company, som er et statsejet selskab. I spidsen for Mubadala står kronprinsen og de facto hersker af Abu Dhabi, Sheikh Mohamed bin Zayed Al Nahyan, som bestyrelsesformand og hans bror Sheikh Mansour bin Zayed Al Nahyan som næstformand.
Det vil med andre ord sige, at DBU ikke bare, som McGeehan siger, er med til at legitimere styret, der bryder menneskerettigheder med jævne mellemrum og kriminaliserer homoseksualitet. Unionens betaling for opholdet går også indirekte til selvsamme styre.
- Mubadala er et kæmpe firma med mange interesser, og det styres af Mohamed bin Zayed. Der er ingen forskel på kongefamilien og Mubadala. Mubadala er kongefamilien. Det prøver de ikke engang at lægge skjul på, siger Nicholas McGeehan.
Abu Dhabi er det mest magtfulde og rigeste af de syv emirater, der udgør De Forenede Arabiske Emirater (FAE), og landet er fyldt med udenlandske arbejdere. Det nationale statistikbureau i FAE anslog i 2011, at 88,5 procent af befolkningen er udlændinge, og ifølge en amerikansk rapport fra 2014 udgør migrantarbejdere 95 procent af arbejdsstyrken.
Derfor siger Amnesty International Danmark, at man må antage, at de faciliteter, som ligalandsholdet bruger i Abu Dhabi, er bygget af migrantarbejdere. Nicholas McGeehan går endnu videre:
- Det vil det absolut være. Arbejdssystemet er så slemt, at det ikke er spørgsmål om, at man skal lede rigtig meget for at finde migrantarbejdere, der blev misbrugt. Det er systematisk, det er overalt.
Abu Dhabi er værre end Qatar
Siden Qatar blev tildelts værtskabet for VM i 2022, har landet været genstand for store opmærksomhed og ditto kritik af verdenspressen. Især det faktum, at hundred- hvis ikke tusindvis af migrantarbejdere er døde i arbejdet med at bygge landets fodboldarenaer.
Abu Dhabi har ikke noget VM, og det lille, stenrige emirat har således undgået samme opmærksomhed, men det skyldes ikke, at forholdene for de fattige arbejdere fra Pakistan, Afghanistan og andre lande i Asien er bedre.
- Det er præcis de samme forhold. Idéen om, at Qatar er værre end Abu Dhabi, Dubai eller Saudi Arabien, er forkert. Det er en rystende behandling af migrantarbejdere. Det stadion, som de træner på, hotellet, de bor på: de mennesker, der byggede dem, og som normalt arbejder der i servicesektoren, lider under et ret misbrugende arbejdssystem, konstaterer Nicholas McGeehan.
Kafala-systemet hedder det, hvor fattige mennesker fra primært Mellemøsten og Sydøstasien kommer til landet for at arbejde, men sjældent under de samme forhold, som de blev lovet. Som Trine Christensen fra Amnesty International formulerer det:
- De bliver udsat for dybt problematiske arbejdsforhold, hvor man har det her kafala-system, som binder folk i noget, der ligner tvangsarbejde og til lav løn og med risikable forhold i bygningsarbejde. Hvor det kan være svært at få ret til at forlade landet, skifte arbejdsgiver, og at man risikerer at blive forfulgt, hvis man klager.
Menneskerettighedsforskeren skrev i december en artikel, hvor han betegnede Abu Dhabi som det værste regime, der ejer en fodboldklub (Manchester City), altså værre end Qatar. Tipsbladet.dk spørger McGeehan, der aktuelt forsker i netop Qatar, hvorfor han mener det.
- Situationen i Qatar er i virkeligheden en migrantarbejder-situation. Den er rystende, men man kan stadig tage til Qatar, man kan stadig tale med regeringen i Qatar. Folk i Qatar, der kritiserer regeringen, kan gøre det. Der er plads til, at folk udtrykker deres synspunkter, siger han.
- I Abu Dhabi er det komplet anderledes. Jeg blev smidt ud derfra i 2014, og alle de andre rettighedsgrupper er blevet udelukket derfra for at kritisere regeringen. Hvis de kommer alligevel, risikerer de tortur. Det er en langt mere aggressivt og militaristisk regering end i Qatar.
Styret i Abu Dhabi fængsler rutinemæssigt indbyggere, der formaster sig til at kritisere selvsamme styre, der er meget smalle rammer for ytrings- og forsamlingsfriheden, og så er der altså kriminalisering af homoseksualitet og manglende rettigheder for kvinder.
Dertil kommer De Forenede Arabiske Emiraters andel i den borgerkrig, der har hersket i Yemen siden 2015, og som har forårsaget en humanitær krise i et af verdens fattigste lande. Landet støtter den Saudi Arabisk ledede koalition, hvis bombetogter rammer civile hver tredje gang. Af de 5000 civile, der er døde, siden konflikten begyndte, er 1000 ifølge FN børn.
I efteråret 2015 skrev Yousef Al Otaiba, Emiraternes ambassadør i USA, en email til en gruppe højtstående medlemmer af sit lands regering. I den skrev han, at krigen i Yemen var ved at udvikle sig til et PR-mareridt, og opfordrede til i det mindste midlertidigt udvise forsigtighed, når militære mål udpeges. Tilsyneladende ikke på grund af de uskyldige døde, men på grund af stigende interesse omverdenen.
Senere videresendte Otaiba emailen til Khaldoon Al Mubarak, som er bestyrelsesformand i Manchester City, kronprins Mohameds højre hånd og administrerende direktør i Mubadala, som altså ejer Zayed Sports City, hvor det danske ligalandshold har trænet og spillet de seneste ni dage.
Amnesty bruger ikke boykot
Regeringstoppen i Abu Dhabi, som ligeledes står i spidsen for De Forenede Arabiske Emirater, er i det hele taget fyldt med mænd, der har en interessant baggrund.
Tag eksempelvis Sheikh Issa bin Zayed Al Nahyan, halvbror til emir Khalifa og kronprins Mohamed, som på denne video giver en tidligere forretningspartner stød, sætter ild til ham og kører ham over med sin firhjulstrækker. Issa blev frifundet ved en lokal domstol, der fandt, at Issa var blevet dopet og udsat for afpresning.
I juli 2017 kom det frem, at en amerikansk statsborger tildelt 10 millioner dollars i erstatning for en anden tortursag med indblanding fra Abu Dhabis kongefamilie.
Amerikaneren sad i en tre meter bred fængselscelle uden aircondition i dagevis midt om sommeren, hvor gennemsnitstemperaturen er 35 grader. Han blev desuden bundet på hænder og fødder, og han fik rådne væsker, der fik ham til at kaste op og hallucinere.
De tre skyldige i sagen var en brigadegeneral, emir Khalifa og kronprins Mohamed, som altså også er bestyrelsesformand for Mubadala.
Da DBU før afrejsen til Abu Dhabi forsvarede, hvorfor man rejste til et land med så dårligt et generalieblad for menneskerettigheder, sagde kommunikationschef Jakob Høyer:
- Det er vigtigt for os, at Amnesty på det her område ikke opfordrer os til at boykotte. Danmark som nation, fra regeringen og folketingets side, boykotter heller ikke Abu Dhabi.
Tipsbladet.dk spurgte i sidste uge den førnævnte generalsekretær, Trine Christensen, hvad der så skal til, for at Amnesty International opfordrer til boykot, hvis forholdene i Abu Dhabi ikke er nok.
- Vi tror på dialogen som overordnet redskab. Vi tror på at engagere sig med andre. Vi tror på at tage ansvar, hvor man kommer hen. Og forsøge at undgå det, når man har et valg, og det er så det, vi opfordrer til, svarede hun.
- Hvad skal der så til? Det er så det, der er pointen fra vores side. Det er sjældent svaret, mener vi. Der er andre, der meget tydeligere går ind for det som et redskab, og det er så ikke generelt det, vi betoner.
Ifølge Christensen opfordrede Amnesty altså DBU til at finde et andet sted at lægge sin træningslejr for ligalandsholdet, og hun mener da heller ikke, at virkeligheden i Abu Dhabi 'harmonerer med det, som DBU fortæller, de står for '.
Unionen lancerede i begyndelsen af 2016 sin Code of Conduct, en række etiske retningslinjer, der skulle ”understøtte ønsket om at tage større ansvar i samfundet”, som det hed i pressemeddelelsen.
Retningslinjerne skulle danne rammen om de etiske diskussioner i DBU, og det var et nyt værdigrundlag for, hvordan fodboldfamilien bør agere. Det handlede om ansvarlighed og ordentlighed, som DBU skrev i indledningen, og den nye Code of Conduct indeholdt fem principper:
- Vi arbejder for mangfoldighed og tolerance
- Vi tror på, at fodbolden skal påtage sig et samfundsansvar
- Vi ønsker gennemsigtighed og god forretningskik
- Vi accepterer ingen former for snyd
- Vi har et fælles etisk udgangspunkt for dansk fodbold
Administrerende direktør Claus Bretton-Meyer forklarede, at ikke var nogen facitliste, men 'et sæt retningslinjer, som danner en ramme for vores handlinger'. Det kunne eksempelvis handle om de ansattes brug af sociale medier eller, som han indledte sit citat med:
- Det kan handle om landsholdsspilleres adfærd eller om træningslejre i lande, der er presset på menneskerettigheder.
***
DBU svarer på Abu Dhabi-kritik: Tager ikke stilling til, hvor pengene ender
U21- og ligalandsholdets tur til Abu Dhabi foregår i faciliteter, der efter alt at dømme er bygget af fattige, udnyttede migranter, og som ejes af emiratets undertrykkende styre. De forhold kan du læse meget mere om her og her.
DBU's kommunikationschef, Jakob Høyer, svarer her på kritikken
Mubadala ejer Zayed Sports City, det er statsejet, og kronprinsen er bestyrelsesformand. Havde I gjort jer nogle tanker om, at I ikke bare rejser til et land, der har de her love, men også benytter nogle faciliteter, der er ejet af et undertrykkende styre?
- Vi har en samarbejdsaftale med Amnesty International, hvor vi kan rådføre os med dem, og der er to pointer, der er vigtige her:
- For det første har Amnesty over for os markeret, at de kan være kritiske over for nogle af de ting, der foregår i Abu Dhabi, men de anbefaler ikke et boykot.
- Dernæst betaler vi selv for opholdet, hvilket også er et aspekt, Amnesty har lagt vægt på i vores dialog. Vi har ikke taget imod invitationer, hvor alt er betalt. Om det så er ejet af en kapitalfond eller en stat eller en tredje part, er ikke det, vi tager stilling til. Vi tager stilling til, at vi har nogle gode sportslige faciliteter, og at vi ikke tager imod betaling for at være der, hvilket kunne fremstå som, at vi ikke selv har finansieret det.
Pengene, I betaler, ender direkte eller indirekte hos de mennesker, der står i spidsen for styret. Ville det ikke have været bedre at tage til et sted, hvor I kunne undgå, at jeres penge kom et udemokratisk styre til gode?
- Så er der lige pludselig rigtig mange hensyn at tage. Skal vi så også lade være med at flyve med Qatar (Airways, red.) eller Emirates eller med luftfartsselskaber, som ikke indgår de faglige aftaler, som der er nogle, der kan have holdninger til? For os er det afgørende, at Amnesty ikke anbefaler en boykot, og at vi også betaler for de omkostninger, der er i forbindelse med ligalandsholdets tur.
Trine Christensen fra Amnesty siger, at forbindelsen til styret gør turen mere problematisk, og at det ikke kan give DBU end dårlig smag i munden. Giver det anledning til dårlig smag i munden, at pengene kommer dem til gode, som det nu gør?
- Som jeg har sagt tidligere, vælger vi destinationer efter, hvor vi får de bedste sportslige forhold. Det har at gøre med, hvem vi kan spille mod. Her kunne vi spille mod det svenske ligalandshold. Svenskerne har haft deres ligalandshold samme sted i flere år. Det har vi selvfølgelig også kigget på.
- Samtidig lytter vi til den rådgivning, der er fra Amnesty og andre. Vi kan også konstatere, at mange andre sportsforbund og virksomheder i øvrigt rejser i Abu Dhabi. Der bliver vi også nødt til at skele til, om der er en generel statslig boykot, og det er der altså ikke i det her tilfælde.
I lægger vægt på, at Amnesty ikke opfordrer til boykot, men de opfordrer i det hele taget ikke til boykot. De gør ikke brug af det redskab.
- Vi kan ikke boykotte alle nationer, hvor vi ikke er enige. Så skulle vi have blevet væk fra playoffkampen i Dublin, hvis vi ikke er enige i, at de ikke har fri abort, som vi har i Danmark. Så skal vi lade være med at møde USA med kvindelandsholdet i næste weekend, fordi der i dele af USA er dødsstraf. Det ville være rimelig omfangsrigt, hvis vi skal blive væk fra alle de lande, hvor vi ikke 100 procent er enige.
- Jeg vil også godt understrege, at det ikke er, fordi vi er enige i de menneskerettighedsforhold, der er i Abu Dhabi. Vi er ikke enige i deres syn på homoseksuelle eller på kvinder.
Kan vi ikke tale om en forskel på at rejse til Irland og USA, som er demokratiske lande, og hvor man må gå ud fra, at deres faciliteter er bygget af folk med ordentlige forhold, kontra at tage til Abu Dhabi, som er alt andet end demokratisk, og deres faciliteter efter alt at dømme er bygget af migrantarbejdere, som arbejder under det, der ligner tvangsarbejde?
- Det er jo gradueringer. Jo, jeg synes, der er problemer i Abu Dhabis syn på kvinder og homoseksuelle, men vi mener ikke, at det er det, der skal holde os fra at tage af sted. Så kan du også begynde at diskutere både Irland og USA og andre lande, som vi ikke er enige med.
- Jeg ser heller ikke andre sportsorganisationer eller private virksomheder blive væk fra de arabiske lande med deres aktiviteter. Så spørgsmålet er grundlæggende: Skal fodbolden gå forrest og boykotte nogle lande, som alle andre idrætsorganisationer rejser ned til, og som alle andre private og statslige virksomheder også har et samarbejde med? Det mener vi ikke. Vi mener ikke, DBU og fodbolden skal gå forrest der.
Tipsbladet.dk henviser til DBU-direktør Claus Bretton-Meyers citat omkring unionens Code of Conduct.
Det virker, som om at det, han selv fremhævede dengang, har I gjort nu.
- Jeg bliver nødt til at gentage, og nu bliver det en diskussion, for du bliver ved med at spørge om det samme. Det eneste svar, du kan se, er, at man boykotter.
Nej, nu spørger jeg, hvordan I forholder jer til jeres Code of Conduct.
-
Code of Conduct kan jo også godt være, at vi diskuterer det her. Det diskuterer vi faktisk. Det er derfor, vi har indgået et samarbejde med Amnesty International. Det er derfor, vi beder dem om at komme med noget materiale, som vi kan dele med vores spillere og vores stab.
- Vi mener godt, at vi kan fastholde en kritisk dialog og samtidig besøge et land. Eksempelvis har vi haft en kampagne, der fordømmer homofobi på tværs af dansk fodbold, som også har fået international opmærksomhed. Samtidig har DBU’s formand, Jesper Møller, besøgt Qatar og haft møder med blandt andet arbejderbevægelsen og andre organisationer, der er kritiske overfor arbejdsforholdene.
- Det er derfor, Fodboldens Etiske Råd også diskuterer de her ting. Vi er jo ikke ukritiske, bare fordi vi vælger at drage til Abu Dhabi med ligalandsholdet. Lige så vel som vi ikke er ukritiske, når vi rejser til USA med kvindelandsholdet.
- Jeg er med på, at menneskerettighederne er mere under pres i Abu Dhabi, end de er i USA, det er vi fuldstændig enige om.
