Annonce:
Annonce:

Argentina fortsætter imponerende stime

Argentinas fodboldherrer har ikke tabt en kamp siden 2019. Torsdag slog de Peru 1-0 i VM-kvalifikationen

Lautaro Martínez blev matchvinder og tiljubles her af Ángel Di María og Nahuel Molina. Foto: Juan Mabromata/AFP/Ritzau Scanpix
Lautaro Martínez blev matchvinder og tiljubles her af Ángel Di María og Nahuel Molina. Foto: Juan Mabromata/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Landsholdsfodbold

Det argentinske fodboldlandshold forlængede natten til fredag dansk tid holdets ubesejrede stime til 25 kampe med en sejr på 1-0 over Peru i den sydamerikanske VM-kvalifikation.

Dermed fastholder Argentina sin andenplads i puljen med ti hold. Brasilien indtager førstepladsen.

De fire bedste nationer kvalificerer sig direkte til VM i Qatar i 2022, mens en placering som nummer fem udløser en playoffkamp om deltagelse.

Den argentinske hjemmesejr blev sikret af angriberen Lautaro Martínez, da han med et kraftfuldt hovedstød sendte bolden ind bag Perus målmand, Pedro Gallese, to minutter før pausefløjtet.

I anden halvleg fik Yoshimar Yotún en gylden mulighed for at udligne for gæsterne, da Peru blev tildelt et straffespark.

Det skete, efter at indskiftede Jefferson Farfan blev nedlagt i feltet af Argentinas målmand i det 64. minut.

Annonce:

Yoshimar Yotún formåede dog ikke at udnytte den store chance fra straffesparkspletten og sendte i stedet bolden over mål via overliggeren.

Hævn over Brasilien - to gange
Kort efter var superstjernen Lionel Messi tæt på at udbygge Argentinas føring på et frispark fra kanten af feltet, men Pedro Gallese fik banket bolden væk.

Efter at det argentinske landshold tabte 0-2 til Brasilien i semifinalen af Copa Amerika i 2019, har holdet været i forrygende form.

Således har argentinerne ikke tabt en kamp siden, og holdet har sågar formået at få hævn mod brasilianerne to gange. Senest da Argentina vandt finalen i dette års Copa America i juli.

Holdet har efter 11 kampe i den sydamerikanske VM-kvalifikation 25 point på andenpladsen efter syv sejre og fire uafgjorte og ligner et sikkert bud på en VM-deltager.

Omvendt har Peru bare 11 point efter 12 kampe med fem point op til Uruguay på den playoffgivende femteplads.

Gruppen toppes af Brasilien med 31 point. Ecuador og Colombia ligger på tredje- og fjerdepladsen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: