Argentinas stjerner lige præcis i kvartfinalen

Argentina vandt 2-0 over Qatar uden at imponere, men Argentina er klar til kvartfinalen i Copa America

Sergio Agüero fik scoret sit første mål ved Copa América i sejren over Qatar. Foto:  Jeferson Guareze/AFP/Ritzau Scanpix
Sergio Agüero fik scoret sit første mål ved Copa América i sejren over Qatar. Foto: Jeferson Guareze/AFP/Ritzau Scanpix

Argentina havde kniven for struben, men de hårdtprøvede argentinske landsholdsspillere hentede lidt opmuntring søndag.

Her blev Lionel Messi og co. klar til kvartfinalen i Copa America, da Qatar blev besejret 2-0.

Qatar består udelukkende af spillere fra Qatars hjemlige liga, og de formåede at holde 0-1 indtil otte minutter før tid, da Sergio Agüero fra Manchester City scorede til 2-0.

Efter nederlag til Colombia og uafgjort mod Paraguay betyder sejren, at Argentina slutter på andenpladsen i gruppe B og dermed er sikker på kvartfinalepladsen.

Colombia sluttede suverænt øverst med maksimumpoint efter tre sejre, da Paraguay blev slået 1-0.

Kampen var fire minutter gammel, da en enorm fejl i Qatars forsvar forærede Argentina en mulighed, som Lautaro Martinez udnyttede.

Læs også: Det er et psykologisk traume for Argentina

En forsvarsspiller fra Qatar afleverede helt skævt på tværs i eget felt, og bolden endte hos Martinez, der scorede til 1-0.

Mere blev der ikke scoret i første halvleg, og dermed kunne argentinerne langt fra føle sig sikre på kvartfinalepladsen.

Kneben Colombia-sejr
Med en halv time igen var Argentina stadig blot foran 1-0, da Lionel Messi fandt Sergio Agüero, som dog misbrugte. Det samme gjorde han minuttet efter i et argentinsk pres.

Med 20 minutter igen formåede Messi tæt ved mål at sparke bolden nærmest lodret op i luften i stedet for at score, men det blev dog trods alt 2-0.

Otte minutter før tid, tog Agüero fat i bolden og driblede ned og sparkede den i mål, og så kunne argentinerne trods alt juble.

I opgøret mellem Colombia og Paraguay sørgede Gustavo Cuéllar for det afgørende mål, da han efter en halv times spil fra tæt hold sparkede bolden i mål.

12 lande deltager i Copa America, og de er inddelt i tre grupper med fire hold i hver. De to bedste er garanteret avancement, mens der også er pladser i kvartfinalerne til de to bedste treere.

Qatar og Japan er inviteret med, da der ellers kun ville være ti hold.

Brasilien, Venezuela, Colombia, Argentina, Chile er allerede klar til kvartfinalerne.

Philip Billing topper lønhierarkiet på U21-landsholdet. Her tjekker Marcus Ingvartsen hans guldur i en hyggestund på spillerhotellet. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Det store løntjek: Det tjener U21-drengene

Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Overrasker stort: - I har ikke forstået mig

Thomas de Gendt (i prikker) er altid populær blandt holdet.dks tour-managere. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Kongen af Tour-manager: Ham her kan give dig drømmestart

Christian Lønstrup blev suspenderet fra sin stilling som cheftræner for FC Roskilde, efter han anklagede flere spillere fra holdet i at have medvirket i matchfixing. Foto: Jens Dresling Sport og Spil 48 vanvittige timer: Lønstrup overhørte det værste til privat fest

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere