Armeniens landstræner stopper efter nederlag

Bernard Challandes er færdig efter endnu et nederlag til Armenien i EM-kvalifikationen.

Schweiziske Bernard Challandes har trukket sig som landstræner for Armenien efter 2-1-nederlaget til Albanien. (Foto: AP/Laurent Gillieron)
Schweiziske Bernard Challandes har trukket sig som landstræner for Armenien efter 2-1-nederlaget til Albanien. (Foto: AP/Laurent Gillieron)

Bernard Challandes kommer ikke til at stå på sidelinjen som landstræner for Armenien, når landet den 7. september tager imod Danmark i EM-kvalifikationen i fodbold.

Den schweiziske fodboldtræner trak sig mandag fra jobbet i Armenien, to dage efter at hans hold tabte 1-2 ude til Albanien.

Se også: Disciplinærsag rejst mod Montenegro og Rusland efter skandale

Med resultatet har Armenien kun et point for fire kampe i gruppe I.

- Et point i fire kampe er naturligvis utilfredsstillende, uagtet de problemer vi har haft med holdet, siger Bernard Challandes ifølge det europæiske fodboldforbunds (UEFA) hjemmeside.

- Jeg kommer ikke med undskyldninger. Vi havde en opgave med at komme videre fra denne gruppe. Vi har ikke klaret opgaven, så jeg trækker mig, siger træneren.

Se også: Serbere med kniven for struben: Nu skal vi slå Danmark

Armeniens næste kamp i gruppen er den 13. juni hjemme mod Portugal.

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere