Ny træner vil udfordre DBU's spillestil

Den nye U/21-landstræner, Jess Thorup, mener, at han og DBU kan lære af hinanden

Jess Thorup ved dagens pressemøde, hvor han blev præsenteret som ny landstræner. (Foto: Lars Poulsen)
Jess Thorup ved dagens pressemøde, hvor han blev præsenteret som ny landstræner. (Foto: Lars Poulsen)

Selv om Jess Thorups Esbjerg-hold ved første øjekast spiller en lidt anderledes omgang fodbold end det danske landshold, mener Danmarks kommende U/21-landstræner, at han passer fint ind i DBU-staben.

Unionen har for år tilbage indført den såkaldte røde tråd, hvor alle landsholds spillestil inspireret af A-landstræner Morten Olsens tænkning er mere eller mindre fastlagt, og her mener Thorup, at han kan være med til at give lidt modspil.

- Jeg synes ikke, stilen i Esbjerg er så meget anderledes. Der er der måske nogen, der vil sige, at den er, siger Jess Thorup.

Læs også:

Se også: Glad Thorup: Jeg er ikke overrasket

- Det er den vel på nogle punkter, men det ser jeg bare som en udvikling for mig som træner, men også for DBU, der får mulighed for at få input udefra i forhold til syn på spillestil, lyder det fra den 43-årige træner.

Hans superligahold i Esbjerg er kendt for hurtigt omstillingsspil, spil på langs af banen og stor aggressivitet, mens landsholdene hidtil har benyttet sig af meget pasningsspil på tværs af banen.

- Der er vel ikke en træner med respekt for sig selv, der ikke har styr på mere eller mindre de fleste spillestile. Om man kalder det 4-4-2, 4-3-3 eller 4-5-1, lægger jeg ikke så stor værdi i.

Læs også:

Related content

- Jeg tror mere, det handler om, hvilke tanker man gør sig i forhold til talentudviklingen og det miljø, vi nu engang skal være under. Jeg glæder mig til at få en masse nye input, og jeg kan forhåbentlig også give en masse sparring den anden vej, siger Jess Thorup.

Han starter i sit nye job til sommer.

[[[[

Jess Thorup

Thorup debuterede på højeste niveau for OB i 1989, inden han rejste til Tyskland og KFC Uerdingen og videre til FC Tirol Inssbruck.

Han vendte hjem til Danmark og spillede syv sæsoner i Esbjerg fB, hvor han nåede 240 kampe og scorede 71 mål.

Den aktive karriere sluttede under Ståle Solbakken en enkelt sæson i norske Ham-Kam.

Thorup vandt det danske mesterskab med OB i '89 samt to pokaltitler med fynboerne i '91 og '93.

Han var blandt andet med på det mandskab, der sensationelt besejrede Real Madrid i efteråret 1994.

Han tiltrådte straks efter sin aktive karriere som assistenttræner i Esbjerg i 2006, indtil han overtog cheftrænerstillingen fra Ove Pedersen i marts 2011.

Jess Thorup har parallelt med sin fodboldkarriere uddannet sig som revisor og statsautoriseret ejendomsmægler, ligesom han i 2010 blev indehaver af den højeste danske (DBU) og europæiske (UEFA) træneruddannelse, Pro-license.

Kilde: DBU

]]]]
0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere