TV: Holdkammerater håner Arsenal-spiller

African Cup of Nations er i fuld gang, men mellem kampene er der også plads til sjov og ballade. Se det sjove klip, hvor stjernerne fra Elfenbenskysten driller hinanden

Arsenal-spilleren Gervinho må finde sig i at blive hånet af holdkammeraterne. (Foto: Screendump fra tv-indslag/puma.com)
Arsenal-spilleren Gervinho må finde sig i at blive hånet af holdkammeraterne. (Foto: Screendump fra tv-indslag/puma.com)

De afrikanske mesterskaber bliver i øjeblikket afviklet i Sydafrika.

Elfenbenskysten er som så ofte før udråbt til favoritter med stjerner som Drogba, brødrerne Touré, Kalou og Gervinho på holdet.

Læs også:

Se også: Værterne skuffede i åbningskamp

Holdet er da også startet godt med en sejr på 2-1 over Togo på mål af Yaya Touré og Gervinho.

Uden for banen går det vist også meget godt for de orangeklædte verdensstjerner. De fem føromtalte fodboldspillere viser i hvert fald højt humør i et gruppe-interview, hvor de bliver bedt om at udpege spillere fra holdet i forskellige kategorier.

Gervinho er den grimmeste
I de mere harmløse kategorier som, hvem der er den mest motiverende, hvem der har den bedste teknik og hvem der er den hurtigste, svarer de fem ivorianere forholdsvist samstemmigt.

Men på de mere personlige spørgsmål går bølgerne usædvanligt højt.

Læs også:

Se også: Drogba skal skaffe længe ventet titel

Eksempelvis da de bliver spurgt om, hvem der har den grimmeste frisure.

Først er der larmende tavshed, inden Drogba vender øjnene mod Arsenal-spilleren Gervinho, der - med sin utroligt høje pande og page-dreadlocks - da også skiller sig ud fra mængden. Og da først Kolo Touré sætter navn på Gervinho, bryder gruppen ud i høj latter.

De fem afrikanere bliver også spurgt om, hvem der er den pæneste - og også her står Gervinho for skud, da Yaya Touré med tydelig ironi udpeger Arsenal-spilleren.

Se det sjove interview i tv-indslaget over artiklen, hvor du blandt andet også kan få svar på, hvem der er den hurtigste, den bedste danser, den bedste sanger hos Elfenbenskysten.

1 af 2 Gervinho har en speciel frisure, og det har hans holdkammerater også bemærket. (Foto: AP)
2 af 2 Arsenal-spilleren Gervinho må finde sig i at blive hånet af holdkammeraterne. (Foto: Screendump fra tv-indslag/puma.com)
0 kommentarer
Vis kommentarer